It's not human. Yet.

Den 13. marts udgiver Universal Pictures Matthijs van Heijningens remake-remake-prequel af Christian Nybys “The Thing From Another World” (1951) og John Carpenters “The Thing” (1982). Jeg har endnu ikke selv fået set filmen, der hos Rotten Tomatoes ligger i den rådne end af skalaen (56 friske tomater mod 98 rådne) … men ses, det skal den! “The Thing” (2011) udgives på både dvd og Blu-ray.

Trailer til “The Thing”

Ansigtet af Svend Ploug Johansen

Movie Battle er en kortfilmsfestival i København, hvor instruktørerne hvert år “Battler” inden for en bestemt genre. Der uddeles priser for Bedste Film, Bedste Skuespiller samt en pris til publikumsfavoritten.

I år hedder battle-genren supernatural horror, læs mere her, og Svend Ploug Johansen har netop afleveret sin film – “Ansigtet” – til konkurrencen. Det er ikke meget plot-info, jeg har kunnet støve op, men ifølge filmens Facebook-side, så skulle den omhandle en ung kvindes møde med Døden. Der skrives, at:

Hun er ung, smuk og forelsket. Pludselig står en mørk skikkelse foran hende. Dagen er kommet, hvor Døden viser sit sande ansigt. Ansigtet er en gyserfilm med noget på hjerte.

Svend Ploug Johansen er blandt andet også instruktøren bag den prisvindende kortfilm “Skizo” fra 2008, der jo emmer af Hitchcock og “Psycho” …

We all share a common destination.

Man løber ikke om hjørner med Døden. Man snyder ikke Døden. Sådan er det! Det har vi lært ved at se de første fire film i “Final Destination”-serien. Nu er den femte film netop udkommet på dvd og Blu-ray fra Warner Home Entertainment, og præmissen er den samme: Døden stikker man ikke af fra.

“Final Destination 5” samler fint handsken op fra de fire forløbere i serien, der alle iscenesætter døden som makabre, yderst fantasifulde og virtuost udførte dominoeffekt-hændelser. Det femte kapitel i serien, der er instrueret af debutanten Steven Quale, mønstrer samme overdådige overflødighedshorn af mere eller mindre sandsynlige dødsscenarier … og så er der et tvist til sidst i filmen, en krølle på Dødens hale, som jeg ikke havde set komme.

En firmaudflugt forvandler sig til et veritabelt mareridt, da en bro kollapser og trækker et ikke uanseeligt antal mennesker med sig i døden. Men ikke alle, der opholder sig på broen, dør. Takket være Sam Lawton (Nicholas D’Agosto fra bl.a. NBC-serien “Heroes”) og det syn, han får kort forinden broen gir efter og splittes fra hinanden i et ragnarok af skrigende mennesker og skrigende metal, reddes en lille håndfuld, som ellers var blevet udvalgt til at dø. De snyder, i hvert fald i første omgang, Døden.

Nu gælder det om at holde fast!

Herefter går det slag i slag, og hvis man har set de første fire film i serien, så er der intet nyt fra vestfronten i dette femte kapitel. Præmissen er den samme, hvilket dog ikke gør gyserherligheden mindre underholdende. Det er selve legen med døden, der holden skuden i vandet. De makabre og fantasifulde måder, som manuskriptforfatterne tager livet af karaktererne på, vidner om en forbrødring med en filmserie som for eksempel “Saw” (2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010), hvor der også arbejdes i at tage livet af mennesker på de mest modbydeligt spektakulære måder.

Og det er da netop også grunden til, at man ser denne slags film. Ikke for plottet, ikke for skuespillet og ikke for filmenes æstetiske dimensioner. Nej, man ser udelukkende filmene for at opleve, hvor idérigt og makabert, livet kan drænes fra en menneskekrop. Og det kan ske på tusindvis af modbydelige måder, nogle mere modbydelige end andre. Kunsten er så at overgå de øvrige film i modbydelighed og fantasirigdom, hvilket ikke er lige til.

Derfor virker denne femte film også som en reprise af den fjerde, der var en reprise af den tredje, som var en reprise af den anden, der igen var en reprise af den første. Men selvom denne slags horror har et gran af deja-vu over sig, så er man alligevel dødeligt godt underholdt i 92 minutter.

Tony Todd aka Candyman har en mindre rolle som spooky ligsynsmand.

Der er dog to ting ved denne femte omgang ganske underholdende leg med Døden, jeg vil fremhæve som værende særligt interessant i forhold til de øvrige film i serien: Slutningen, som jeg ikke havde luret, og Tony “Candyman” Todds sporadiske optræden som alvidende ligsynsmand. Det er altid herligt, når en ikonisk genreskuespiller bliver hyldet i andre film.

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

Amity Island had everything. Clear skies. Gentle surf. Warm water. People flocked there every summer. It was the perfect feeding ground.

Der findes film, man kan se igen og igen og igen. Film, som man aldrig bliver træt af. Film, som man investerer og geninvesterer i. Film, som man har stående i flere forskellige udgaver på hylden. Film, der betyder noget særligt for én. En sådan film er Steven Spielbergs helt igennem vidunderligt fortalte blockbuster “Jaws” (1975), der hører til blandt de bedste af sin slags, når man taler når dyr går amok-film. Det er en perle af en film. Alt i filmen er gennemført, og John Williams’ score giver krybende gåsehud. Det er en frydefuld gys, gru og gåsehuds-film, der fungerer på alle niveauer. Nu udgives hajklassikeren endelig og langt om længe på Blu-ray af Universal. Det sker den 14. august 2012, hvor filmen er sat til en Region A-udgivelse. Der er endnu ikke frigivet info omkring ekstramateriale.

Jeg skrev i øvrigt, da “Jaws” fyldte 30 i 2005, en kronik til Berlingske – “Freudiansk haj viser tænder” – som man kan læse her: KLIK.

Så er det igen blevet tid til (u)hygge med Bruce!

Og så er der jo det første “eye to eye”-møde mellem Bruce og Martin Brody, der spilles af salig Roy Scheider … FANTASTISK!!

Så skal der quizzes!

Der har af forskellige årsager været ret stille her på bloggen – og i øvrigt også på Fiktion & Kulturs øvrige blogs/sites – de sidste par måneder. Det skal der nu gøres noget ved, så stilheden på bloggen brydes med et indlæg, som quizgale filmelskere vil finde interessant.

Som flere horror-dedikerede sites allerede har gjort opmærksom på – blandt andet Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents – så er der netop blevet lanceret en ny quiz, der målrettet henvender sig til det uhyggesøgende publikum: The Horror Quiz! Den nyhed skal naturligvis også bringes her på bloggen, da kombinationen quiz og horror er et velkomment og absolut anbefalelsesværdig tidsfordriv, hvis man er til film, der leverer gys, gru og gåsehud. The Horror Quiz er bygget op omkring fyrre fine screenshots fra diverse horrorfilm, som man skal forsøge at gætte … go’ (eller skrækkelig) fornøjelse!

Den 9. december udkommer "Morderens mesterværk" - en grafisk spændingsroman fra Shadow Zone Media

Den 9. december udkommer italienske Gigi Simeonis grafiske roman “Morderens mesterværk” hos forlaget Shadow Zone Media. Simeonis fortælling foregår i Milano i 1908, hvor en række grusomme mord ryster byen. Morderen, der døbes Hjerter Knægt, bliver avisernes helt store emne, og kriminalinspektør Matteo De Vitalis, der arbejder i afdelingen for Videnskabeligt Politi, tager nye metoder i brug for at fange morderen. Man kan læse et uddrag af “Morderens mesterværk” her: KLIK

Info om udgivelsen:

• MORDERENS MESTERVÆRK
• ISBN 978-87-92048-07-3
• Skrevet og tegnet af Gigi Simeoni
• Oversat fra italiensk af Sophus Helle
• Format: 16 x 21 cm, 304 sider, Soft Cover
• Vejl. udsalgspris: 199,00 kr

Klik for stor udgave og læs om forfatteren.

Arkiveret under:Psykopater & gale hoveder, Skræklitteratur & gåsehudsord Tagged: Grafisk roman, Litteratur, Morderens mesterværk, Shadow Zone Media ]]> http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/11/23/morderens-merstervaerk-udkommer-fra-shadow-zone-media/feed/ 5 Robert Johannes Rasmussen Morderens mesterværk Morderens mesterværk - 1 http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/11/12/nyt-kapitel-i-tortursagaen-hostel-den-10-januar/ http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/11/12/nyt-kapitel-i-tortursagaen-hostel-den-10-januar/#comments Sat, 12 Nov 2011 12:52:40 +0000 Robert Johannes Rasmussen http://horrorbloggen.wordpress.com/?p=1298 ]]>

Do you feel lucky? Well, do ya, punk?

Eli Roth har givet Hostel-stafetten videre til Scott Spiegel, der er instruktøren bag den alt andet end gode “From Dusk Till Dawn 2: Texas Blood Money” (1999). Det tredje kapitel i tortursagaen får straight to dvd-premiere den 27. december, og allerede den 10. januar 2012 udgiver Sony Pictures Home Entertainment “Hostel: Part III” (2011) på dvd og Blu-ray herhjemme. Samtidig bliver alle tre film udgivet som Blu-ray og dvd-bokssæt. Der er, som den opmærksomme læser nok har bemærket, ikke tale om final artwork, og designeren af boksen lader da også til at have været lige vel meget inspireret af “Saw”-filmenes covers.

Filmene kommer også i et bokssæt ...

Trailer til “Hostel: Part III”

He's come from the past to destroy the future.

Soul Media har for alvor gang i udgivelsen af kultklassikere fra de herlige 80ere. Først kom William Lustigs “Maniac Cop” 1988, der er anmeldt her, så kom hele “Darkman”-trilogien og nu er turen kommet til den Roger Corman-producerede Steve Miner-film “Warlock” (1989) med Julian Sands, Lori Singer og Richard E. Grant. Filmen kommer på såvel dvd som Blu-ray/dvd-combo, og det sker den 22. november. Jeg glæder mig til at gense filmen, som jeg sidst så i båndsalatæraen, da jeg ejede den på VHS.

Filmen fik to efterfølgere: Anthony Hickox’ “Warlock: The Armageddon” (1993) og Eric Freisers straight to video-film “Warlock III: The End of Innocense” (1999). Kunne man mon være så heldig, at Soul Media også sender disse to af sted? I øvrigt skal Jerry Goldsmiths fantastiske score til den første film være stærkt anbefalet, da det er … ja, fantastisk!

Soul Media har været så venlige at skrive følgende om filmen:

Boston, 1691. Galgen står klar til troldmanden (Julian Sands). Men det, der lignede en triumf for heksejægeren Giles Redferne (Richard E. Grant), viser sig at være en kort fornøjelse, da troldmanden undslipper og hvirvles 300 år frem i tiden. Nu er det tid til at bede en bøn for englenes by, for her i Los Angeles begynder han arbejdet med at genforene de tre dele af djævelens bog, som vil afsløre Guds hemmelige navn. Hvis det udtales, vil hele skabelsen blive tilintetgjort. Redferne, som også kommer frem i tiden, får hjælp af Kassandra (Lori Singer), som mirakuløst har overlevet troldmandens vrede. Men blodbadet tager fart, da det lykkes troldmanden at forene de to første dele. Den sidste del er begravet på en gammel kirkegård i Boston – i Redfernes grav! I disse hellige omgivelser udspilles en kamp mellem sort magi og retfærdighedens styrke, hvor hele menneskehedens fremtid står på spil.

Trailer til “Warlock”

One good bite deserves another!

Én af mine all time favoritfilm, ikke blot favorithorrorfilm, er Steven Spielbergs “Jaws” (1975). Det er måske den film, jeg har set fleste gange. Bruce, Brody, Quint og Hooper kan man ikke blive træt af! Det er dog år og dag siden, at jeg sidst har set de tre efterfølgere, der kom i kølvandet på Spielbergs succesfilm. Der er da også tale om en kvalitetsmæssig rutsjebanetur for franchisen, og især nummer tre i serien har fortabt sig i tågerne. Hvorom alting er, så kommer den snart til at stå på hajmaraton, da Bilka havde Jeannots Szwarcs “Jaws 2” (1978), Joe Alves’ “Jaws 3” (1983) og Joseph Sargents “Jaws 4: The Revenge” (1987) i en boks til blot 69 kroner … og det er et tilbud, man ikke kan gå forbi!

Arkiveret under:Når dyr går amok Tagged: Hajer, Jaws, Når dyr går amok ]]> http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/11/07/sa-er-der-hajer-i-farvandet/feed/ 0 Robert Johannes Rasmussen Jaws 2, 3 & 4 i dvd-boks http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/11/06/insidious-pa-dvd-blu-ray-fra-sf-film/ http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/11/06/insidious-pa-dvd-blu-ray-fra-sf-film/#comments Sun, 06 Nov 2011 16:38:58 +0000 Robert Johannes Rasmussen http://horrorbloggen.wordpress.com/?p=1277 ]]>

It's not the House that's Haunted.

Den 15. november udgiver SF-Film James Wans “Insidious” på dvd og Blu-ray. Wan har tidligere instrueret horrorfilmene “Saw” (2004) og “Dead Silence” (2007).

SF-Film skriver følgende om filmen:

Josh (Patrick Wilson) og Renai (Rose Byrne) lever lykkeligt sammen med deres tre børn, og de er netop flyttet i nyt hus. Deres ældste søn Josh kommer ud for en ulykke, og det bliver starten på en række uforklarlige hændelser, som bliver mere og mere voldsomme. Hvad er det, som hjemsøger den lille familie? Skaberne af “Saw” og “Paranormal Activity” er gået sammen om at lave en sindsforvridende gyserfilm, der tager dig med på en rejse ind i det ukendte.

Trailer til “Insidious”

Så er der hakkekød!

Hvis man synes, at “Hostel”-filmene (2005, 2007, 2011) er modbydelige, så tager man fejl. Hvis man synes, at “Saw”-filmene (2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010) er forfærdelige, så tager man fejl. Hvis man virkelig – VIRKELIG! – vil skræmmes, forfærdes, chokeres og væmmes, så skal man se den franske torturfilm “Frontier(s)” (2007), der på alle mulige og umulige måder kryber ubehageligt ind under huden.

Xavier Gens – instruktøren bag den alt andet end gode computerspilsfilmatisering “Hitman” (2007) – har med “Frontier(s)” skabt et torturorgie af en film, der uden at helme besøger grænselandet for visuelle modbydeligheder, familieperversiteter og grusomme nazi-eksperimenter. Man skal iklæde sig hård hud, når man sætter til rette i sofaen med denne alt andet end behagelige film.

The Melting Man? Ja, sådan ser det nu, når man dampes ihjel!

Uforvarende ender en gruppe utilpassede, kriminelle unge, der flygter fra folkeoprør og optøjer i Paris, i kløerne på en flok depraverede neonazister, der langt ude på landet har slået sig ned på et gammelt motel. Her tager de – afsondret fra alt og alle – livet af sagesløse. Her slagter de mennesker som svin. Her voldtager de. Her torturerer de. Her forsøger de at skabe en ny, arisk race.

Xavier Gens har skabt et ekstremt og moderne pendant til den forskruede kannibalfamilie i Tobe Hoopers stilskabende “The Texas Chain Saw Massacre” (1974). “Frontier(s)” er en film af den slags, man bedst holder sig fra, hvis man ikke bryder sig om at se mennesker, der hænges til slagtning, får klippet deres akilleshæl over, bliver gasset, får bidt halspulsåren over eller andre grafiske ubehageligheder af lignende slags.

Gennemsølet i blod! En ægte final girl i Carol J. Clover-stil!

Filmen – der hører til i genren new french extremity – placerer sig blandt ekstremer som “Irréversible” (2002), “À l’intérieur” (2007) og “Martyrs” (2008). Jeg har tidligere skrevet om “À l’intérieur” (“Inside”), der er mindst lige så grænseoverskridende som “Frontier(s)” … det er film, man ikke glemmer!

Ligeledes kan man på Hollywoodbloggen finde et indlæg af Rikke Schubart, der beskæftiger sig med ny fransk horror – i særdeleshed Pascal Laugiers “Martyrs”: Fransk horror er ekstrem.

Er du til maskemonstre? "Mask Maker" er ude på dvd fra AWE.

Another World Entertainment har netop udgivet en ny maskemonster-film, der rammer markedet i dag. “Mask Masker” (2010) er instrueret af Griff Furst, der er instruktøren bag når dyr går amok-filmene “Lake Placid 3” (2010) og “Swamp Shark” (2011).

Another World Entertainment skriver om filmen:

Jennifer og Evan stikker af fra storbyens larm og finder deres drømmehus i form af en gård langt ude på landet. På trods af de lokales advarsler flytter de ind og inviterer deres venner forbi, så de kan hjælpe med renoveringen. Men stedets mørke historie bliver pludselig til skrækindjagende virkelighed: en seriemorder iført en maske af sine ofres hud begynder en snigende og bloddryppende jagt på sine intetanende ofre…!

“Mask Maker” er en intens og stemningsfuld gyser, der har kultskuespillere som Michael Berryman (“The Hills Have Eyes”), Treat Williams (“Dead Heat”) og Terry Kiser (“Weekend med Bernie”) på rollelisten. Den kompromisløse stil er en hyldest til klassiske slasher-film som “Motorsavsmassakren”, “Fredag den 13.” og “Lejrbålet”.

Trailer til “Mask Maker”

Horrordagen numero uno har meldt sin ankomst!

Happy Halloween! Så er skrækkens dag oprundet … blot for at være lidt højstemt! I dag, i aften og i nat står i gåsehudens, myrepatternes, ståpelsens og væmmelsens tegn. Der er dømt gys, gru og gåsehud for alle pengene og i rå, blodige mængder, når aftenens potpourri af skrækperler skal konsumeres.

Her på adressen er Halloween også en traditionsrig dag, når talen falder på horrorfilm! Således er det dagen, hvor jeg i nævnte rækkefølge og med usvigelig sikkerhed genser Alfred Hitchcocks “Psycho” (1960), Steven Spielbergs “Jaws” (1975) og John Carpenters “Halloween” (1978).

Horrorquadrologien til aftenens horrormarathon

Men alt skal ikke være gammelkendt, der skal naturligvis også være plads til et nyt gys! Og i år afrundes Halloween med Srdjan Spasojevics udskældte og visse steder bandlyste “A Serbian Film” (2010) … det er her, at væmmelsen melder sin ankomst! Men, som skrevet, en uhyggelig Halloween til alle jer skrækelskere!

Vampyrer på Manhattan ... "Gossip Girl" møder "Twilight"

Nu er tredje bind i Melissa de la Cruz’ “Blue Bloods”-vampyrserie – “Afsløringer” – udkommet hos People’s Press. Så hvis man er til vampyrdrama i soapgenren, så blev “Afsløringer” sendt i handlen den 17. oktober. Man kan læse et uddrag af romanen her: KLIK

Der er pt. tre "Blue Bloods"-romaner ude fra People's Press

Arkiveret under:Skræklitteratur & gåsehudsord, Vampyrer & andre blodsugere Tagged: Afsløringer, Melissa de la Cruz, The Blue Bloods, Vampyrer ]]> http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/10/27/den-tredje-blue-bloods-roman-er-netop-blevet-udgivet/feed/ 0 Robert Johannes Rasmussen Afsløringer af Melissa de la Cruz 3x Blue Blood-romaner af Melissa de la Cruz http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/10/26/husk-er-ude-pa-dvd-blu-ray/ http://horrorbloggen.wordpress.com/2011/10/26/husk-er-ude-pa-dvd-blu-ray/#comments Wed, 26 Oct 2011 16:45:06 +0000 Robert Johannes Rasmussen http://horrorbloggen.wordpress.com/?p=1238 ]]>

Join the harvest!

Cinematic Vision sendte den 4. oktober 8 Films to Die For-gyseren “Husk” (2011) i handlen på dvd og Blu-ray. Filmen, der er skrevet og instrueret af Brett Simmons, bygger på dennes kortfilm fra 2005. Hvis man vil have et overblik over filmene i 8 Films to Die For-serien, så har Søren fra Skræk og Rædsel begået dette fine overbliksindlæg: KLIK.

Filmen er ude på dvd & Blu-ray fra Cinematic Vision

Trailer til “Husk”

Filmen har en fantastisk intro og et ditto score af Howard Shore

Hun hører lammene skrige. Hun vil gerne have, at skrigene forstummer. Lammeskrigene er lejret i Clarice Starlings sind. Det er et barndomstraume, der har inficeret hendes voksne liv. De vil (måske) stoppe, forsvinde, hvis hun fanger seriemorderen Buffalo Bill, der ynder at flå huden af sine kvindelige ofre.

Helt præcist, så har jeg set Jonathan Demmes “The Silence of the Lambs” (1991), der på dansk blev skamdøbt til “Ondskabens øjne”, femten gange. I går aftes for første gang på Blu-ray … en ægte HD-fornøjelse. Det eneste minus ved Blu-ray-udgaven, som er sendt på markedet af SF-Film, er, at den er fuldstændigt blottet for ekstramateriale. Det er noget øv!

Men glæden ved filmen er på ingen måde blevet mindre. I sin struktur er det en af de mest fuldendte psykopatfilm, der er blevet skabt. Jodie Foster leverer en brillant præstation som Clarice Starling og Anthony Hopkins er helt ubeskrivelig i rollen som psykopatpsykiateren, der (før han kom bag tommetykt panserglas) yndede at æde sine patienter og andre uheldige individer. Nogle med some fava beans and a nice chianti…

Anthony Hopkins leverer en af filmhistoriens bedste præstationer som psykopat

Når man i en periode er blevet injiceret med lidt for megen filmelendighed, jeg så forleden seriemorderthrilleren “Horsemen” (2009), så er det befriende at kunne vende tilbage til 1991, hvor Starling og Lecter i en slags partnersymbiose får knægtet seriemorderen Buffalo Bill.

Filmen er et smukt eksempel på, at less is more. Selvom den er voldsom, og selvom den indeholder voldsomme billeder, så forfalder den aldrig til formålsløst at slynge blood and guts-billeder i hovedet på os. Det er psykologien, der er det bærende fundament i “The Silence of the Lambs”. Det er forholdet mellem en überintelligent stjernepsykopat og en ung FBI-novice, der skaber filmens intensitet.

“The Silence of the Lambs” er en af de mange film, man skal have i samlingen. Den er et must have!

2012 byder på endnu en eksorcismegyser.

Nu får film som “The Blair Witch Project” (1999), “The Last Exorcism” (2010), “Paranormal Activity”-filmene (2007, 2010 & 2011) og “Lake Mungo” (2008) følgeskab af “The Devil Inside” (2012). Filmen er instrueret og skrevet af William Brent Bell, der også er instruktøren bag “Stay Alive” (2006).

Vi har at gøre med en mockumentary, der sælger sig selv på at være the real deal! Traileren indledes da også med følgende: This is the actual 911 call placed from the home of Maria Rossi on October 13th, 1989.

Filmen fortæller historien om Isabella Rossis søgen efter sandheden: Hvorfor dræbte hendes mor tre katolske præster under sin egen eksorcisme? Det rejser hun til Italien for at finde ud af, og her bliver hun involveret i en række uautoriserede eksorcismer.

Hvis filmen kan levere samme mængde gåsehud som traileren, så skal den nok blive en spændende oplevelse.

En vigtig regel i slasherfilm: Kig dig altid over skulderen i rette tid!

Der er løbet meget vand under broen, siden Sean S. Cunningham i 1980 gav liv til filmserien om Jason Voorhees, der gør livet yderst besværligt for liderlige teenagere ved Crystal Lake-søen. Med dette remake har den tyske Hollywood-instruktør Marcus Nispel injiceret genren med en ny, gigantisk bodybuilder-udgave af psykopaten med den let genkendelige ishockeymaske og den skarpslebne machete. Jason er født på ny, men hans dagsorden lyder stadig: dræb, dræb, dræb og … dræb!

En lignende monsterevolution sporer man også hos Rob Zombie, der i sin første genfortolkning af “Halloween” (2007) gjorde Myers til en solid og hærdebred kleppert. Og i “Halloween 2” (2009), er han blevet så gigantisk, at han snildt vælter biler ved ren og skær muskelkraft. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor stor han bliver i Patrick Lussiers “Halloween III“, der er sat til premiere i 2012.

Og nej, de kigger sig ALDRIG over skulderen i rette tid!

Men er bigger better? Nej, ikke ubetinget! Genren har for længst mistet sit lettere amatøragtige independent-look og er nu – på godt og ondt – blevet opslugt af den hollywoodske pengemølle. Marcus Nispels “Friday the 13th” (2009) er så finpudset, at man rent faktisk keder sig. Den forholder sig sterilt til genren og opbyder intet nyt, hvilket gør de betragtelige 105 minutter til lidt af en tour de force at overstå. For et nyt publikum vil den måske virke tiltrækkende. Dog når den ikke de(n) originale til sokkeholderne. Ej heller selvom Jason er blevet gjort monstrøst stor!

Alejandro Amenábars "The Others" er myrekrybende god!

Så sidder man og surfer nettet tyndt efter spændende horror-titler på Blu-ray og vupti, så dukker Alejandro Amenábars fantastiske “The Others” (2001) op! Jeg vidste ikke, at den var blevet udgivet på Blu-ray, så den blev naturligvis fluks bestilt hjem fra Planet Axel. Ikke mindst fordi, at min efterhånden tudsegamle Scanbox-udgave lader meget tilbage at ønske på billedsiden. “The Others” er i min bog en af de fedeste og mest stemningsfulde spøgelsesgysere, der er lavet, så jeg ser frem til at genopleve den på Blu-ray.

"The Others" på Blu-ray fra Miramax

De asiatiske spøgelsesbæster (også i remake-udgave) er creepy!

På bagsiden af dvd-coveret til “The Grudge 2” (2006) står der, at instruktøren Takashi Shimizu og produceren Sam Raimi har skabt et mesterværk. Et mesterværk! Om end Takashi Shimizus genindspilning af sin egen japanske “Ju-on 2” (2003) ikke er dårlig, så er den dog syvmileskridt fra at være et mesterværk. Det er et popgejlt markedsføringstrick udtænkt af en eller anden smart reklamefætter. Det er devaluerende for begrebet, når “mesterværk” misbruges til at markedsføre en film af denne kaliber. Det er – som skrevet – også misvisende.

“The Grudge 2” fortsætter meget praktisk, hvor “The Grudge” (2004) slutter. Karen (Sarah Michelle Gellar) er blevet indlagt på hospitalet efter branden i det hjemsøgte hus. Desværre gjorde ildspåsættelsen ikke indtryk på de gnavne spøgelser, der fortsat – nu ekstra knotne – hjemsøger alle, der vover at besøge huset. Det kommer blandt andet til at gå ud over tre unge piger, der drister sig til at kigge indenfor i brandtomten. I denne fortsættelse er det Karens lillesøster Aubrey (Amber Tamblyn), der bliver drevet til vanvid af de to gespenster og som skal forsøge at kortlægge, hvad der skete med storesøsteren. Det skulle hun selvsagt have undladt at forsøge på!

Look behind you, Aubrey! Alene billedet giver mig gåsehud!

Selvom filmen på ingen – absolut ingen! – måde er et mesterværk, så har den dog hvad der skal til for at få hårene i nakken til at gibbe lystigt. Der er ikke noget som et ligblegt – naturligvis ligblegt, hvad ellers? – spøgelse, der på typisk, asiatisk horrorvis bevæger sig i stive, uhyggelige ryk. Selv en garvet horror-rotte må ty til puden, når spøgelsesbæstet titter frem.

Lon Chaney Jr. er en tam Dracula

Lon Chaney Jr. har med rette sin plads i filmhistorien, men han gør ikke en god figur som Dracula, eller Grev Alucard, som han hedder i Robert Siodmaks “Son of Dracula” fra 1943, der er den tredje film i rækken af Dracula-film, som Universal stod bag.

Grev Alucard (der i øvrigt er et palindrom for Dracula) har rykket teltpælene op og har forladt Europa. Han er rejst til New Orleans, hvor han har tænkt sig at slå kløerne i den mørkhårede femme fatale Katherine, der lever på en afsidesliggende og tågeindhyllet plantage. Her finder man alle de klassiske (og historisk valide) klichéer repræsenteret: fra negerslaver til en hvid plantageejer med militærbaggrund. Dog er der et tvist: Plantagen befinder sig i umiddelbar nærhed af en sump, hvor en heks (Dronning Zimba) spår Katherine en krank skæbne og som da også umiddelbart efter heksemødet bliver offer for en sådan, da hun møder Alucard i flagermus-udgave.

Og ud af tågen træder ... DRACULA!

Filmen er en lidt for letkøbt plotkopi af den originale fortælling, hvor den mest markante forskel består i ændringen af geografisk lokalitet. Jeg kan i øvrigt fortælle, at “Son of Dracula” er den første, hvor en vampyr forvandler sig til en flagermus on screen.

For at vende tilbage til mit kritiske udgangspunkt, så leverer Lon Chaney Jr. en alt andet end troværdig præstation som vampyr. Han besidder ingen af de fundamentale vampyrdyder, der f.eks. gjorde Bela Lugosi til en fascinerende Dracula. Chaney er ikke mystisk, han er ikke dragende, han er ikke farlig og han emmer på ingen måde af rå seksuel energi. Han er – med andre ord – en af de kedeligste vampyrer, der er blevet foreviget på celluloid … selv Leslie Nielsen er (næsten) bedre.

"Weekend Hunt" udgives på dvd den 27. december.

Jeg elsker når dyr går amok-film! Det har jeg gjort lige siden, jeg første gang som petit knejt så Steven Spielbergs “Jaws” (1975) … så i min bog er det altid godt nyt, når en ny dyregyser gør sin entré!

Nu udgiver (eller “nu” vil sige 27. december) Cinematic Vision filmen “Pig Hunt” (2008), der på dansk distribueres under titlen “Weekend Hunt” … det skal nok blive spændende at se, hvad James Isaac, instruktøren bag “Skinwalkers” (2006) og “Jason X” (2001), kan få ud af en flok psykopatiske bondeknolde og et styk ond-i-sulet svin!

Grissebassegys på dvd: Det danske, det britiske og det amerikanske dvd-cover!

Den eneste anden grissebasse-gyser, jeg har set, er den australske kultfilm “Razorback” (1984), så jeg glæder mig til igen at se et ondt svin gøre kort proces med en flok weekendjægere … og så kommer filmen i øvrigt i flæskestegsmåneden, perfekt!

Trailer til “Weekend Hunt” aka “Pig “Hunt”

Maskemonsteret på jagt...

“The Hills Run Red” (2009) – instrueret af Dave Parker – havde jeg ingen forventninger til, da jeg i går aftes satte den i afspilleren. Plottet er lidt á la “The Blair Witch Project”, og filmen følger en filmnørds søgen efter den forsvundne mytiske horrorfilm “The Hills Run Red”, der er instrueret af den sagnomspundne instruktør Concannon.

Det viser sig, at nørden (+ følge) skulle være blevet hjemme, for hurtigt ender de på en psykopats uhyggelige filmset, hvor de ufrivilligt kommer til at spille hovedrollerne i en alt andet end fiktiv slasherfilm.

En solid økse er altid et godt redskab for et maskemonster!

Filmen byder på en maskeret psykopat, en storbarmet blondine, bondeknolde, blod, splatter og indvolde i rå slagtermængder. Filmens struktur er inter- og metatekstuel, men byder på intet nyt under horror-solen.

Hvis man elsker et hurtigt gys, der kender (og benytter sig af) genrens virkemidler til fingerspidserne, så vil man ganske givet være fint underholdt de 77 minutter, horror-orgiet tager. Hvis ikke, ja så bør man nok styre udenom denne lille horror-flick.

Er du fan af Lovecraft? Så kig forbi Husets Biograf i dag kl. 13...

Det er lige før, at jeg er for sent ude med denne nyhed. Men nævnes, det skal den! Husets Biograf dedikerer hele søndagen til H.P. Lovecraft. Fejringen af forfatteren, som Stephen King, John Carpenter og Guillermo del Toro betegner som deres største inspirationskilde, sker ved at vise Frank H. Woodwards dokumentarfilm “Lovecraft: Fear of the Unknown” (2008) samt Andrew Lemans spillefilm “The Call of Cthulhu” (2005), som af de fleste kendere bliver betegnet som den bedste Lovecraft-filmatisering nogensinde.

Filmene introduceres af Fantasks Morten Søndergaard, som er Lovecraft-nørd i al almindelighed, men som også har oversat forfatterens historier til dansk.

Arrangementet finder sted her:

Husets Biograf
Magstræde 14, 2. sal, Kbh. K
Dørene åbner kl. 13.00, den første film begynder kl. 14.
Entré 60 kroner.

Trailer til “The Call of Cthullu”

Josh Reeds “Primal” er ond horror fra Australien

At naturen er stedet, hvor primaldrifterne hersker og får frit løb, det kan man opleve i den australske “Long Weekend” (original fra 1978 af Colin Eggleston og genindspilning fra 2008 af Jamie Blanks) samt i Josh Reeds ditto australske horrorfilm “Primal” (2009), der netop er blevet udgivet af Aother World Entertainment.

"Primal" er ude fra Another World Entertainment

I “Primal” bliver de voldsomme primaldrifter udforsket – og bizart visualiseret – helt ud til de blodige fingerspidser. De sidste to horrorfilm fra det store kontinent, jeg har set, har jeg fundet rigtig gode. Det er når-dyr-går-amok-filmen “Black Water” (2007) og Jamie Blanks’ stærkt underholdende outback-slasher “Storm Warning” (2007) med gode gore-scener, så “Primal” ryger også på skal se-listen.

Another World Entertainment skriver følgende om filmens handling:

For 12 000 år siden malede et urmenneske et advarende hulemaleri ved indgangen til en grotte. Nu er den antropologistuderende Dace og hans fem venner på vej ud i den australske vildmark for at finde det ældgamle mesterværk. Hvad de ikke ved er, at den afdøde kunstner selv faldt offer for det ukendte han advarede imod, og at det modsat ham, lever den dag i dag…

Trailer til “Primal”

Chucky & Tiffany ... to stolte forældre!

Tom Hollands “Child’s Play” (1988) er en moderne horrorklassiker, der indtil videre har affødt fem film i serien om den morderiske dukke Chucky. Desværre er filmserien blevet gradvist dårligere og dårligere, og den femte i serien – “Seed of Chucky” (2004) – er en plotamputeret latterliggørelse, der hverken fungerer som horror eller som komedie. Det er en bastard, som man bedst styrer udenom.

Chucky og Tiffany er blevet forældre til den tvekønnede Glen/Glenda. Desværre – især til Chuckys frustration – deler Glen/Glenda ikke forældrenes psykopatiske lyst til mord. Det betyder, at stakkels Glen/Glenda gentagende gange er vidne til forældrenes bizarre mordtogter, hvilket naturligvis præger ham/hende … og ikke i den sunde retning.

Tiffany som inseminator ... bizart? Ja, en smule!

Igen er det jagten på legemliggørelse, der driver dukkerne. De vil slippe ud af det fængsel, deres gummikroppe er. I hvert fald indtil Chucky begynder at fostre eksistentielle tanker, for vil han – når han får en krop af kød og blod – bevare samme ikoniske status som modbydelig seriemorder, eller vil han miste den?

Denne gang er det Don Mancini, der sidder i instruktørstolen. Det har han desværre ikke evnet særlig godt. Han har tidligere skrevet manuskript til alle øvrige film, men i dette pt. sidste kapitel i sagaen om Chucky, ja der har han fejlet med både instruktion og manuskript. Det kræver sin mand (eller kvinde) at holde sig fra fjernbetjeningens sluk-knap.

Det skorter ikke på det makabre hos Argento.

Der laves alt for få film om hekse. Alt for få! Derfor havde jeg også, til trods for, at jeg ikke er den største fan af Dario Argentos horrorfilm, set frem til instruktørens sidste del i “Modertrilogien” – den sadistiske “Mother of Tears” (2007). Filmen slutter ringen, der blev begyndt med “Susperia” (1977) og som blev fulgt op med “Inferno” (1980).

Lad mig starte med filmens slutning: Den stinker! Ellers er der i filmen lige præcis den hekse-aura, som jeg elsker. Den kunststuderende Sarah Mandy (Asia Argento) er uforvarende med til at slippe en modbydelig heks løs, da hun bryder forseglingen på en ældgammel urne, der indeholder de jordiske rester af heksen, der kendes som The Mother of Tears. Pludselig hylles Rom i en tåge af kaos, voldelige hændelser, mord og selvmord efterhånden som alverdens hekse samles til sabbat i den italienske hovedstad.

Tortur og sex ... en giftig cocktail i "Mother of Tears"

Filmen har Argentos umiskendelige fingeraftryk, men den når dog hverken “Suspiria” eller “Inferno” til sokkeholderne. Især er den påtvungne engelske tale (som desværre kendetegner mange af Argentos film) et ikke ubetydeligt irritationsmoment. Så tal dog italiensk, når nu filmen foregår i Italien blandt italienere. Dens voldelige scener skriver sig fint ind i tidens trend, og Argento lever rent faktisk ganske bogstaveligt op til begrebet Torture porn. Men en særligt god film, ja det er “Mother of Tears” ikke!

Så er anmeldelserne begyndt at dukke op!

Der er måske en grund til, at Paramount valgte ikke at lave anmelderscreenings på “Paranormal Activity 3” (2011) … det er i hvert fald tanken man får, når man læser Roger Eberts ord om filmen. Han afslutter sig anmeldelse med følgende kulinariske sammenligning:

Let’ say you like popcoren during a movie. “Parnormal Activity 3” is like eating the cardboard box. Læs anmeldelsen her: KLIK

Dog skal det også nævnes, at filmen hos Rotten Tomatoes pt. ligger i den friske ende af skalaen med 83% positive anmeldelser. Det skal blive spændende at læse, hvad de danske dagbladsanmeldere har at sige om filmen!

Ny Koontz-roman ude fra Cicero

Det er år og dag siden, at jeg sidst har læst en roman af Dean Koontz. Ikke fordi, at Koontz skriver dårligt. På ingen måde! Det sidste, jeg har læst fra forfatterens hånd, er “Mr. Murder” fra start 90′erne. En i øvrigt ganske udmærket roman, jeg slugte over et par dage. Sådan husker jeg det i hvert fald. Nu er Koontz aktuel herhjemme med romanen “Hvad natten skjuler”, der netop er blevet udgivet af Cicero. Grunden til, at jeg nævner den her på bloggen, er, at coveret lover to ting: (…) en af de bedste horror-romaner i årevis og Koontz overgår i denne spøgelsesthriller sig selv i både styrke og hårrejsende suspense! Måske man skulle tage fat i Koontz igen? Det tror jeg!

Forlaget skriver følgende om romanen:

Fire familier bliver på brutal vis myrdet i en lille by. Blodorgiet får først en ende, da morderen selv bliver dræbt af den fjortenårige John Calvino.

To årtier senere er der igen nogen, der myrder familier ved at genskabe de bestialske mord. Som politibetjent er John en fornuftens mand, der holder sig til kolde fakta. Men en usædvanlig oplevelse overbeviser ham om, at døden måske ikke altid er en enkeltbillet, og at de døde sommetider godt kan vende tilbage.

Bogen kan købes hos Saxo.com: KLIK

En bog om filmmonstre af John Landis ... fantastisk!

Mike Rogers skriver i Library Journal om bogen, at:

As director of An American Werewolf in London and Innocent Blood, Landis is no stranger to horror films. Here, he offers a whirlwind tour of just about everything related to the genre, from the silents to today’s computer-generated imagery.

Typical of DK, the book includes thousands of captioned photos featuring Landis’s commentary on the films. Chapters cover vampires, werewolves, mad scientists, zombies, giant apes, atomic mutations, space monsters, and much more. Subsections spotlight actors like Lon Chaney Jr.—this book is extremely thorough. Landis also provides brief interviews with actor Christopher Lee, directors David Cronenberg, John Carpenter, Guillermo del Toro, and Sam Raimi, makeup master Rick Baker, and legendary stop-motion animator Ray Harryhausen, a wonderful bonus.

With tons of cool pics and beautifully reproduced film posters, Landis’s volume knocks it out of the park as a superbrowsable overview of the beasties, ghosties, and ghoulies that have terrified us on the big screen all in the name of fun. Horror fans will love it. Læs mere her: KLIK.

3 film, hvor John Landis taler om filmmonstre

Bogen kan købes hos Amazon: KLIK.

B-horror med stort - med kæmpe - B!

Traileren til “Mardi Gras Massacre”

Den skamferede hævner kommer på Blu-ray & dvd den. 25. oktober.

Det ligger lige på grænsen for det tilladelige at poste et indlæg om de tre “Darkman”-film på en blog, der helliger sig horror. Der er naturligvis elementer i filmene, der tilhører skrækkens sfære, men direkte horror? Not so much! Nå, men jeg vil nu alligevel gøre opmærksom på, at Soul Media sender de tre kultfilm om Peyton Westlake aka Darkmans eventyr ud som Blu-ray/dvd-comboudgivelser. Det sker den 25. oktober.

Jeg kan ikke støve noget info op om eventuelt ekstramateriale på de tre film, men det er næppe heller noget, man skal sætte næsen op efter. Den første “Darkman” (Sam Raimis fra 1990) har Liam Neeson i hovedrollen som den skamferede hævner. Herefter tager Arnold Vosloo over i Bradford Mays “Darkman II: The Return of Durant” (1995) og “Darkman III: Die Darkman Die” (1996), der begge røg på markedet som straight to video-udgivelser.

Så kan man få John Kenn Mortensens fantastiske monstre i bogform ... cool!

John Kenn Mortensen har eksempelvis hentet inspiration hos en af horrorfiktionens helt store mestre, nemlig H.P. Lovecraft:

Cthulhu der stiger op af havet!

Gotisk gys med Harry Potter

Daniel Radcliffe er ved at ryste Harry Potter-hammen af sig, og den 2. februar 2012 kan han opleves i en vaskeægte spøgelsesgyser, når James “Eden Lake” Watkins’ gotiske “The Woman In Black” får dansk biografpremiere. Filmen bygger på Susan Hills i øvrigt fantastiske roman fra 1983, der i 1989 blev indspillet som tv-film af Herbert Wise.

“The Woman in Black”, der er en Hammer Film-produktion, handler om den unge advokat Arthur Kipps (Daniel Radcliffe) , der rejser til en afsidesliggende landsby for at ordne en nyligt afdød klients papirer. Her møder han et spøgelse, der er ude efter hævn. Nyd den stemningsfulde trailer nedenunder.

Mere Freddy i HD!

Og nu, hvor vi har fat i Freddy, så skal det naturligvis også nævnes, at der den 27. september udkom en dobbeltudgivelse på Blu-ray, der indeholder filmene “A Nightmare on Elm Street Part 2: Freddy’s Revenge” (Jack Sholder, 1985) og “A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors” (Chuck Russell, 1987). Så hvis disse to er ens absolutte Freddy-favoritter, ja så kan man jo spare sig udgifterne til boksen!

Udgivelsens bagcover ... tryk for stor udgave!

Dobbeltudgivelsen kan blandt andet købes hos Planet Axel til den favorable pris af 90 kroner: KLIK.

One, two, Freddy's coming for you. Three, four, better lock your door. Five, six, grab your crucifix. Seven, eight, gonna stay up late. Nine, ten, never sleep again.

Vi nærmer os med stormskridt den helt store horrordag: Halloween! Det betyder, at mange af de store distributører støver deres bagkataloger igennem for titler, der kan lanceres på ny på denne skrækkens dag. Det gør sig også gældende for Warner Brothers, der netop i dag har sendt en ny 8 disc-boks med syv “A Nightmare On Elm Street”-film i handlen. Det ærgrer mig, at de ikke samtidig sender filmene ud på Blu-ray herhjemme! Ikke mindst fordi, at Warner Bros. i England i går lancerede nedenstående … vi halter altid efter herhjemme, desværre!

Freddy i HD ... dét er sagen!

Den danske dvd-boks (og  den britiske Blu-ray-boks) indeholder følgende syv film:

• “A Nightmare on Elm Street” (Wes Craven, 1984)
• “A Nightmare on Elm Street Part 2: Freddy’s Revenge” (Jack Sholder, 1985)
• “A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors” (Chuck Russell, 1987)
• “A Nightmare on Elm Street 4: The Dream Master” (Renny Harlin, 1988)
• “A Nightmare on Elm Street: The Dream Child” (Stephen Hopkins, 1989)
• “A Nightmare on Elm Street 6: Freddy’s Dead – The Final Nightmare” (Rachel Talalay, 1991)
• “Wes Craven’s New Nightmare” (Wes Craven, 1994)

Filmen, der er én af genrens absolut bedste...

Man skulle bo i Købehavn … i hvert fald på torsdag, hvor Cinemateket har en dobbeltforestilling med to Tobe Hooper-film, lækkert!

Først står den på én af filmhistoriens vigtigste film, nemlig horrorperlen “The Texas Chain Saw Massacre” (1974) med den motorsavskyndige Leatherface, der altid er frisk på lidt lækkert menneskekød! Herefter vises Hoopers debutfilm “Eggshells” (1969), der er blevet finpudset efter alle kunstens regler. Filmen, der mentes at være gået tabt, blev sidste år genopdaget. Nu kan publikum se frem til at opleve en nyrestaureret HD-kopi af filmen … fantastisk!

Og her er filmens to hovedpersoner: Saven og dens ejer, Mr. Leatherface!

Cinemateket skriver om “Eggshells”:

De færreste har set Tobe Hoopers instruktør-debut ‘Eggshells’ – en ‘trippet’ film, der blander LSD, hippiebevægelsen, horror- og science fiction-elementer – kort sagt, alle de tidstypiske træk og flippede påfund, der hører til en Psych-Out-film anno 1969. Filmen ansås i mange år for at være gået tabt, men blev på mirakuløs vist genopdaget sidste år. Nu kan vi endelig vise filmen for publikum i en flot restaureret HD-kopi.

Info ang. arrangementet:

“Motorsavsmassakren” og “Eggshells” 20. oktober kl. 19:30
Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling , 3374 3412

Læs mere her: Tobe Hooper-aften: “Saven” og “Ægget”-redux!

"Strigoi" er ude på dansk dvd fra Another World Entertainment

Det var i den grad gået min ellers ganske vampyrsensitive næse forbi, at Another World Entertainment allerede i januar udgav Faye Jacksons britiske vampyrgyser “Strigoi” (2009) på dvd. I øvrigt en vampyrgyser, jeg slet ikke havde hørt om. Så da jeg i morges læste Henrik Palles (i øvrigt ikke videre begejstrede) anmeldelse af filmen i Politiken, ja så blev ikke kun min nysgerrighed vakt, nej filmen blev naturligvis også fluks bestilt! Så nu venter jeg blot på, at posten kigger forbi…

Læs Palles anmeldelse her: Ny vampyrfilm er frygtelig lang i spyttet.

Klik på coveret for stor udgave!

Og så skal I også lige have traileren til “Strigoi”, der i øvrigt har undertitlen “The Undead” …

Ingen paranormal aktivitet til anmelderne på torsdag

På torsdag får den tredje “Paranormal Activity” biografpremiere. Og igen har Paramount Pictures valgt, som de også gjorde med nummer to i serien, ikke at lave pressevisninger på filmen. De professionelle anmeldere og kritikere får altså ikke mulighed for at se og anmelde filmen før dens premiere. Men som Berlingske-anmelder Jacob Wendt Jensen udtaler, så:

(…) arbejder [vi] jo i læsernes ærinde, så vi går bare ind og ser filmen efter premieren. Jeg skal selv ind og se den på torsdag kl. 12, og så kommer anmeldelsen jo bare i avisen fredag, en dag senere end planlagt«, fortsætter Wendt Jensen.

Læs resten her: Pressen må ikke se tophemmelig gyser

Nå, men så må anmelderne jo tage til takke med traileren…

Så er det blevet tid til endnu en omgang med "The Howling" ...

Der er stadig liv i “The Howling”-serien, der i dag tæller intet mindre end otte film! Den første, der er langt den bedste, jeg har dog endnu den nyeste til gode, blev instrueret af Joe Dante i 1981. Filmen bygger på en roman af Gary Brandner fra 1977, og forfatteren skrev to efterfølgere i henholdsvis 1979 og 1985.

Gary Brandners 3 "The Howling"-romaner

Nu får nummer otte premiere som en straight to video-udgivelse, der ifølge Planet Axel er klar på dvd (region 1) og Blu-ray (region A) den 18. oktober. “The Howling: Reborn” (2011) er instrueret af Joe Nimziki, der tidligere blot har instrueret et enkelt afsnit til den nye udgave af fantasy/horror-serien “The Outer Limits” (1995-2002). Titlen kunne tyde på, at der tænkes i en relancering af varulve-franchisen, der ret beset er en kvalitetsmæssig blandet landhandel.

Anchor Bay, der udgiver omtalte udgave, skriver selv følgende om plottet:

In this chilling reboot of the ‘80s horror classic, Landon Liboiron of “Terra Nova” stars as high school senior Will Kidman, whose infatuation with a beautiful classmate (Lindsey Shaw of “Pretty Little Liars” and “10 Things I Hate About You”) begins to trigger certain teenage animal instincts. But when a mysterious woman (Ivana Milicevic of “Casino Royale”) with a shocking secret re-enters his life, Will learns that he is heir to a powerful line of werewolves. Now he finds he has a choice to make: succumbing to his primal nature or turning against his own. In order to fight the destiny of his legacy and save the girl of his dreams, he must battle not only his growing blood lust but an army of fearsome beasts hell-bent on killing us all. Tonight, the full moon rises. The horror begins anew. This is THE HOWLING REBORN.

Anchor Bays udgave af "The Howling: Reborn" på dvd & Blu-ray

Der er følgende ekstramateriale på Blu-ray-udgaven:

• Filmmakers commentary
• Behind-the-Scenes featurette

Film i “The Howling”-serien:

• “The Howling” (Joe Dante, 1981)
• “Howling II: Stirba – Werewolf Bitch” (Philippe Mora, 1985)
• “Howling III” (Philippe Mora, 1987)
• “Howling IV: The Original Nightmare” (John Hough, 1988)
• “Howling V: The Rebirth” (Neal Sundstrom, 1989)
• “Howling VI: The Freaks” (Hope Perello, 1991)
• “Howling: New Moon Rising” (Clive Turner, 1995)
• “The Howling: Reborn” (Joe Nimziki, 2011)

Trailer til “The Howling: Reborn” (2011):

Kilde: Anchor Bay

Så er det bare med at springe til tasterne!

Nu er det næppe de helt unge, der læser med her på bloggen. Men hvis man kender børn, der går rundt med en spirende horrorforfatter i maven, så kan man jo guide dem videre til Arnold Buscks Halloween/horror-konkurrence. De søger unge forfattere, der kan levere en skrækkelig gåsehudshistorie. Læs mere her: KLIK.

Mr. Torrance pryder forsiden af den lækre horrorbog.

Vampyrer. Varulve. Kannibaler. Seriemordere. Psykopater. Spøgelser. Satanister. Aliens. Zombier.

Listen af horrormonstre er lang. Det er listen af horrorfilm også. Lige siden filmmediets spæde barndom, har man været fascineret af det monstrøse. Af det voldelige. Af blod og tortur. Af døden.

Posten har netop smidt Taschens lækre “Horror Cinema” af på min adresse. Det er en bog, der udelukkende helliger sig filmskrækkens univers. På ca. 200 sider folder nogle af filmhistoriens bedste skrækperler sig ud, og man møder en lang rækker monsterikoner face to face.

Blandt nogle af de (re)præsenterede film finder man klassikere a la “Psycho”, “The Silence of the Lambs”, “Alien”, “The Texas Chain Saw Massacre”, “The Exorcist”, “Dracula” og “The Wicker Man”. Bogen, der er spækket med lækre fotos, udgør en visuel genrehistorie, der gennemgår horrorfilmens udvikling tematisk, historisk og æstetisk. En lækker horrorbog … og så lige til weekenden!

Vil du kigge i bogen? Så tryk på billedet!

Hvis man ikke vil købe bogen, så har Taschen en smart leaf through-funktion (en bladre-funktion), der gør det muligt at kigge bogen igennem og nyde de fine fotos.

Endnu en seriemorder til samlingen

Another World Entertainmt har netop udgivet den britiske “Don’t Let Him In” (2011), der er instrueret af debutanten Kelly Smith. Her møder man en sadistisk seriemorder, der går under navnet Tree Surgeon, da han har for vane at partere sine ofre og hænge kropsdelene op i træer … ganske makabert, må man sige! Distributøren skriver selv om filmens handling:

En gruppe unge mennesker overnatter i en øde hytte, da en halvdød fremmed pludselig bryder stilheden. Hans mave er skåret åben, men det lykkes den unge sygeplejerske Paige at redde mandens liv. Det går snart op for gruppen at de er del af en sadistisk og bloddryppende leg: En brutal seriemorder, der går under navnet Tree Surgeon, slagter på rituel vis sine ofre og hænger deres kropsdele op i skovens træer. Og han er lige i nærheden..!

Trailer til “Doin’t Let Him In” (2011):

Don Coscarelli - mr. "Phantasm" - er næste år klar med lidt fantasy-horror

Don Coscarelli er ikke en instruktør, der har særligt travlt. Faktisk er det, siden han debuterede i 1976 med dramaet “Jim, the Worlds Greatest“, blot blevet til 10 film. Og blandt disse 10 film er det uden tvivl de fire “Phantasm”-film fra 1979, 1988, 1994 og 1998, der hører til hans mest kendte. Her møder man den ækle, vederstyggelige, grumme og gustne Angus Scrimm som The Tall Man. Alle fire film er seværdige, men det er naturligvis den første, der tager førstepladsen.

De fire britiske dvd-udgaver af "Phantasm"-filmene ... der gerne må komme på Blu-ray!

Næste år er Coscarelli så aktuel med sin tiende film: “John Dies at the End”, der blandt andet har Paul Giamatti, Clancy Brown og Angus Scrimm på rollelisten. Filmen, der bygger på en roman af Jason Pargin, handler om … snip, snip, snip:

It’s a drug that promises an out-of-body experience with each hit. On the street they call it Soy Sauce, and users drift across time and dimensions. But some who come back are no longer human. Suddenly a silent otherworldly invasion is underway, and mankind needs a hero. What it gets instead is John and David, a pair of college dropouts who can barely hold down jobs. Can these two stop the oncoming horror in time to save humanity? No. No, they can’t.

Trailer til “John Dies at the End” (2012):

"The Raven" - der er instrueret af "V for Vendetta"-instruktøren James McTeigue - får dansk biografpremiere den 12. april 2012.

Selvom genreprædikatet lyder thriller, så skal den kommende Edgar Allan Poe-filmatisering “The Raven” (2012) alligevel nævnes her på bloggen. Det er jo ikke fordi, at man ligefrem oversvømmes med filmatiseringer, der tager afsæt i forfatterens liv eller dennes fortællinger … og her får man begge dele! Man følger Poe – spillet af John Cusack – i dennes sidste dage, imens han i bedste Auguste Dupin-stil er på jagt efter en seriemorder, der slår sine ofre ihjel med afsæt i Poes makabre historier.

Idéen er ikke ny, men ganske velafprøvet. Blandt nyere krimiromaner finder man eksempelvis Matthew Pearls “The Dante Club” (morderen slår ihjel med inspiration hentet hos Dante Aligheri), Craig Russells “Brother Grimm” (her er det Grimm-eventyr, der inspirerer morderen) og senest i Richard Montanaris krimi “Merciless”, hvor det er selveste H.C. Andersen, der leverer stoffet til seriemorderens mordtogter. Sidstnævnte er i øvrigt netop blevet udgivet herhjemme på forlaget People’s Press under titlen “Ravnemoderen” … der er ravne overalt!

John Cusack som Edgar Allan Poe i "The Raven"

 Det lader i øvrigt til, at man har ladet sig inspirere af den succes, der er blevet Guy Ritchies “Sherlock Holmes” (2009) til del. Miljøet – et grumset og gotisk Baltimore – mimer i hvert fald et grumset og gotisk London. Men der skal ikke lyde klagesange herfra, da grumsede og gotiske miljøer altid er velkomne hos undertegnet.

Trailer til James McTeigues “The Raven” (2012):

The master of suspense på DR K

DR K sender i dag et britisk portrætprogram fra 1973 om Alfred Hitchcock. Mange år efter sin død i 1980 er Alfred Hitchcock stadig en af de mest beundrede og efterlignede instruktører overhovedet. Alle, der holder af et godt gys, kender og elsker Hitchcock, og det er umuligt at komme uden om film, uden om mesterværker, som for eksempel  “Rear Window” (1954), “North By Northwest” (1959), “Psycho” (1960),  “The Birds” (1963) og “Vertigo” (1958).

Men hvad har gjort disse film til klassikere? Dette spørgsmål forsøger instruktøren selv at give et svar på i dette portræt, der giver et enestående indblik i gysermesterens måde at tænke og arbejde på. Portrætudsendelsen, der blev lavet kort før hans sidste film, er et af de sidste interview med sidste århundredes måske vigtigste instruktør, hvor han med stor fornøjelse diskuterer de mest berømte scener ud fra begreberne angst og skyld.

Programmet sendes på DR K den 7. oktober fra 18.05-19.05

Cinematic Vision har i øvrigt i den kommende tid en pæn mængde interessante horror-titler på programmet, som – naturligvis – vil blive omtalt hos Gys, Gru & Gåsehud.

Traileren til den grumme, grumme “A Serbian Film”:

Lon Chaney i "The Phantom of the Opera" (1925)

November byder på hele to udgaver af Rupert Julians Gaston Leroux-filmatisering “The Phantom of the Opera” med Lon Chaney fra 1925. En britisk udgave fra Park Circus, der udkommer den 21. november og en amerikansk udgave fra Image Entertainment, der udkommer den 1. november.

Den amerikanske udgave kan blandt andet byde på følgende ekstramateriale:

• Phantom of the Opera Trailer
• Gabriel Thibaudeau Interview
• Photo Gallery
• Phantom Script
• Phantom Souvenir Program Reproduction

Og den britiske har – ifølge distributørens hjemmeside – følgende at byde på:

THIS 2-DISC ULTIMATE EDITION ON DVD AND BLU-RAY INCLUDES AN ALL-NEW RESTORATION OF THE FILM, WITH THE BAL MASQUE SEQUENCE IN TWO-STRIP TECHNICOLOR AND OTHER SCENES HAND TINTED, AND FEATURES BOTH THE 1925 AND 1929 VERSIONS.

IT ALSO INCLUDES A BRAND NEW SCORE BY THE ALLOY ORCHESTRA, IN ADDITION TO GAYLORD CARTER’S FAMOUS 1974 SCORE – RELEASED FOR THE VERY FIRST TIME IN STEREO – AND GABRIEL THIBAUDEAU’S 1990 SCORE.

TOGETHER WITH NEW AUDIO COMMENTARY BY DR. JON MIRSALIS, THIS EDITION FEATURES THE FOLLOWING EXTRAS: * STILL FRAME GALLERY *ORIGINAL TRAILERS * INTERVIEW WITH GABRIEL THIBAUDEAU * REPRODUCTION OF THE 1925 SOUVENIR PROGRAMME AND SCRIPT

De to Blu-ray-udgaver ... den britiske er mod venstre.

Kilder: Park Circus & Image Entertainment

Stakkels Thora Birch har fundet torturkammeret!

Eli Roths to “Hostel”-film fra henholdsvis 2005 og 2007 var medvirkende til at gøre Østeuropa til et yderst ubehageligt sted for unge turister. Man fandt hurtigt ud af, at her blev uforvarende backpackere tortureret, slagtet og skåret op som svin på et slagteri. Leatherface go home, tænkte man.

Og det er da også netop denne tortur-fascination, der var årsag til, at Thora Birch-filmen “Train” (2008), der ellers oprindeligt var tiltænkt som en genindspilning af 80′er-slasheren “Terror Train” (1980), som jeg har skrevet om her, måtte sadle om genremæssigt.

Den amerikanske og den britiske dvd-udgave af "Train"

I “Train” finder en gruppe unge, amerikanske collegestuderende ud af, at de er havnet på toget til helvede. Et torturkammer på hjul, så at sige. Bagsideteksten til den amerikanske region 1-udgave sælger da også filmen som et rent tortur-mareridt:

You're in For One Hell of a Ride!

Nå, men hvorom alting er, så har jeg endnu ikke fået set filmen selv. Dog har jeg netop bestilt den britiske udgave, så den ligger nok i postkassen en af dagene.

Trailer til Gideon Raffs “Train” 2008):

Den mest ikoniske introskærm til den mest ikoniske Halloween-film

John Carpenters “Halloween” fra 1978 tøver jeg ikke med at kalde et mesterværk. Der er tale om et perfekt orkestreret stykke horror, der fungerer på alle niveauer. Det er filmen, der for alvor satte gang i den subgenre – slashergenren – der i de sene 70’ere og tidlige 80’ere gik som en løbeild gennem den amerikanske filmindustri.

Carpenters independentfilm betød, at maskerede monstre som den ishockeymaskebærende Jason Voorhees i Sean S. Cunninghams “Friday the 13th” fra 1980 og den til ukendelighed forbrændte Freddy Krueger i Wes Cravens “A New Nightmare on Elm Street” fra 1984 blev født. Senere (i den postmoderne slasherbølge) dukker der nye maskemordere op som f.eks. Ghostface i Wes Cravens “Scream” fra 1996 og The Fisherman i Jim Gillespies “I Know What You Did Last Summer” fra 1997. Film, der alle står i gæld til “Halloween”.

Vend dig om, Laurie ... ellers tager bøhmanden dig!

Jamie Lee Curtis (80’ernes ultimative scream queen) er datter af Tony Curtis og Janet Leigh. Sidstnævnte gav den som scream queen i 60’erne, da hun i rollen som Marion Crane dolkes til døde af Norman Bates i Alfred Hitchcocks mesterværk “Psycho” fra 1960. En film, der hyldes flere steder i “Halloween”. Jamie Lee Curtis fortsatte sin horrorkarriere i film som John Carpenters “The Fog” (1980), Roger Spottiswoodes ”Terror Train” (1980), Paul Lynch’ ”Prom Night” (1980) og Rick Rosenthals ”Halloween II” (1981), der fungerer som en direkte fortsættelse af begivenhederne i den første film. Curtis havde seriøst travlt i 1980!

“Halloween” er egentligt ikke specielt logisk, den er fyldt med plothuller, men fungerer som et suverænt stykke horrorkunst. Der er – sammenlignet med mange af de film, der kom i kølvandet på “Halloween” – forbløffende lidt visuel vold og stort set intet blod. Mange kritikere fandt dog filmen smagløs og uintelligent, da den havde premiere i 1978. Men Roger Ebert hørte til blandt de få, der kunne se storheden i filmen, og at den havde blivende værdi. Han gav den flotte 4 ud af 4 stjerner!

Michael “The Shape” Meyers er et perfekt billede på den omnipotente ondskab. Ondskaben er et konstant element i vore samfund, og ligegyldigt hvad vi gør, så vil den altid være til stede. Dette symboliseres via den udødelighed, der knytter sig til Michael.

Jamie Lee Curtis ... 80'ernes ukronede scream queen.

Musikken er simpel, men ufatteligt nervepirrende. Den fungerer som et bølgende lydbillede, der under hele filmen holder seeren i ave. Fotograferingen (med POV-shots) er intelligent, om end netop dette var et element ved filmen, der blev kritiseret – for man kunne da ikke tillade, at seeren skulle identificere sig med morderen!

“Halloween” er en film, der skal ses mindst én gang om året – og helst den 31. oktober…

It's not about revenge. It's about punishment.

Michael J. Bassetts britiske horrorfilm “Wilderness” (2006) er en tour de force i brutalitet. Det er en om ikke nyskabende, så dog stærkt underholdende film, der holder tempoet fra start til slut … og så er væmmelsesfaktoren også ganske høj!

En gruppe ungdomsforbrydere, nogle slemmere og mere grusomme end andre, er indirekte skyld i, at en medfange begår selvmord, da de har udsat ham for kontinuerlig, mental terror. Straffen for denne handling bliver, at de alle sammen skibes til en øde ø, hvor de skal rehabiliteres. Med sig har de fangevogteren og genopdrageren Steve (Sean Pertwee fra “Dog Soldiers”), der får sin sag for med de kriminelle knægte. Ikke mindst, da han opdager, at en gruppe kriminelle piger befinder sig på selvsamme ø.

Mobning, der fører til selvmord ...

Men på øen er det ikke blot pigerne, der uventet gør deres entré, også en camoufleret morder med et kobbel vilde, blodtørstige hunde driver sit uvæsen … og én for én bliver de kriminelle ynglinge ofre for den militærkyndige psykopats dødsleg. Spørgsmålet er, om de unge forbrydere uforvarende er stødt på en tilfældig morder, om de har invaderet hans enemærker, eller om der er system bag morderens brutale likvideringer? Det viser sig til slut, hvis man da ikke allerede inden da gennemskuer plottet, hvem der står bag.

Filmen er en effektiv gyser i splattergenren, der dyrker væmmelsen og brutaliteten – dog ikke på bekostning af skuespil og plot. For selvom plottet er klassisk og ganske skematisk, og man hurtigt lægger to og to sammen, så fungerer det forbavsende godt. De unge skuespillere leverer ligeledes fine præstationer, og alt i alt er filmen et anbefalelsesværdigt bekendtskab til en aften med gys, gru og gib i nakkehårene!

Den hals kan næppe flikkes sammen igen!

Især er hundescenerne energiske og fyldt med adrenalin, og det har altid for undertegnedes vedkommende været forbundet med udpræget afsky at se sådanne bæster med veludrustede tandsæt flå sig vej ind til en skrigende mands tarme. Hunde er ikke altid menneskets bedste ven, hvilket ikke blot “Wilderness” vidner om, men også genreklassikere som f.eks. Lewis Teagues “Cujo” (1983) og Samuel Fullers “White Dog” (1982).

Michael J. Bassetts “Wilderness” skriver sig fint ind i rækken af de senere års gode britiske horrorflicks som f.eks. Neil Marshalls “The Descent” (2005), Neil Marshalls “Dog Soldiers” (2002), Danny Boyle “28 Days Later” (2002) og Paddy Breathnach “Shrooms” (2007).

Sean Pertwee er en hård hund, men er han hårdere end de ægte af slagsen?

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

The Boys & Girls of Sigma Phi. Some Will Live, Some Will Die.

Så fik jeg genset terrortoget med Jamie Lee Curtis, som jeg altid har prist som værende en af de bedre, ikke bedste, film inden for (sub)genren. Nedenstående indeholder i øvrigt spoilers, så er I advaret!!

I Roger Spottiswoodes canadiske slasher “Terror Train” (1980) har en gruppe ucharmerende medicinstuderende udset sig den godtroende nørd Kenny Hampson (Derek McKinnon) til at være ufrivillig hovedaktør i en ondskabsfuld spøg. Kenny forledes i filmens prolog til at tro, at han skal have sex med den smukke Alana Maxwell (Jamie Lee Curtis) – sådan forholder det sig dog langtfra!

Sagen er den, at spøgefuglene har formået at fremskaffe liget af en kvinde, og skjult bag et gardin sidder Alana som en sensuel og forførende sirene, der skal lokke Kenny op i sengen til liget. Alt imens den uvidende Kenny forbereder sig på at skulle miste sin mødom til den populære Alana, venter iscenesætterne af spøgen bag soveværelsesdøren parate til at springe frem og overraske den ydmygede og afklædte yngling in flagrante delicto med den døde kvinde. Spøgen slår fejl, og det hele ender i katastrofe: Kenny går i panik og bliver så traumatiseret af mødet med den døde kvinde, at han indlægges på et mentalhospital.

Stakkels Alana med dårlig samvittighed ... et karaktertræk, der er med til at redde hende.

Herefter bringer et flashforward os tre år frem i tiden, hvor en maskeret morder (på et tog fyldt med festende og udklædte afgangsstuderende) slagter de selvsamme medicinstuderende, der udsatte Kenny for nekrofilspøgen tre år tidligere. Én efter én bliver de ofre for en morder, der med slet skjulte referencer til filmhistorien maskerer sig som Groucho Marx og The Creature From the Black Lagoon.

En maskemorder søger den genreobligatoriske hævn.

Det er en genrekonvention, at det må være den forulempede Kenny, der gemmer sig bag maskerne. Blandt andre filmforskeren Vera Dika påpeger i bogen “Games of Terror”, at strukturen i slashergenren ofte (ikke altid) centrerer sig omkring et hævnmotiv.

Og ja, i “Terror Train” er morderen ganske rigtigt Kenny, der er ude på hævntogt for den ydmygelse, der traumatiserede ham. Maskeringen af morderen er interessant, da den i “Terror Train” optræder på flere niveauer. Ikke blot skifter Kenny kostume og maske for hvert mord, han begår – hvilket gør det svært for seeren at identificere (at deducere sig frem til) morderen – han har også under hele filmen optrådt som kvindelig assistent for en tryllekunstner, hvilket først afsløres i filmens afsluttende scene, hvor Alana Maxwell konfronterer og demaskerer denne og dermed afslører Kenny.

Ja, det er David Copperfield, der spiller tryllekunstneren.

Denne type maskering/transformering (udklædningen som kvinde) forbinder filmen med for eksempel Alfred Hitchcocks “Psycho” (1960), Brian De Palmas “Dressed to Kill” (1980) og Jonathan Demmes “The Silence of the Lambs” (1991), hvor man kan plædere for et transvestit-tema.

Instruktøren af “Terror Train” (Roger Spottiswoode) fik da også at vide, at han skulle forsøge at genskabe “Psycho” … bare på et tog med teenagere, hvilket man kan læse mere om i Adam Rockoffs anbefalelsesværdige gennemgang af slashergenren i bogen “Going to Pieces: The Rise and Fall of the Slasher Film, 1978-1986″.

I “Terror Train” indtræder Jamie Lee Curtis i øvrigt i den for hende typiske rolle som The Final Girl. Begrebet blev defineret af Carol J. Clover i hendes bog “Men, Women, and Chainsaws: Gender in the Modern Horror Film”. Begrebet dækker over den pige/kvinde, der til sidst i en horrorfilm konfronterer og besejrer monsteret/psykopaten. Clover mener, at der i løbet af filmen sker et identitetsskift, hvor seeren først deler perspektiv med monsteret/psykopaten for efterfølgende at foretage et skift til The Final Girl.

Tre suveræne bøger om slashergenren og dens monstre.

Til denne type rolle knytter der sig en række specifikke krav, der skal (hvis man vil overleve) efterleves. Dette konservative regelsæt dikterer blandt andet, at man skal holde sig fra narkotika, man må ikke ryge, drikke alkohol eller have sex. Hvis disse regler overholdes, er der en god chance for, at man vil overleve mødet med maskemorderen. Interessant er det da også, at Jamie Lee Curtis-karakteren Alana Maxwell drikker cola og spiser peanuts, imens de øvrige festende forlyster sig med champagne og pot.

At hun iscenesættes som et dydsmønster gøres eksplicit klart, da hun til en rygende person siger, at: “It’ll give you cancer”. Alanas kæreste har altså ret, da han lettere irriteret konstaterer, at hun “(…) always has to be little miss perfect”. Hun lever i sandhed op til sit navn, hvis man staver det bagfra … hun ér anal!

Ja, Alana ér blodig ... men hun overlever uhyrlighederne på terrortoget.

“Terror Train” er en fortrinlig retroslasher med miss scream queen numero uno! Det er en film, der er spækket med en fed 80′er-stemning og masser af slasher-nostalgi. En must see-film, hvis man er fan af genren!

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

I never drink … wine!

Ja, før alle ovenstående Dracula-portrættører var der ungareren Bela Lugosi, der med vidunderlig accent i 1931 bød os velkommen med I am Dracula. I bid you welcome i Tod Brownings klassiske horrorfilm fra Universal Pictures.

De fleste kender Grev Dracula – de fleste har set en film eller to med ham – men ikke mange kan sætte navn på skuespillerne, der har portrætteret ham. Bela Lugosi var en eminent fortolker af karakteren, og der er flere vidunderlige scener i filmen fra 1931, der gør krav på at blive præsenteret særskilt.

Men én af de scener, jeg holder mest af – og som jeg altid ser frem til, når jeg sætter DVD’en i afspilleren – er scenen, hvor han hylder nattens børn og den vidunderlige musik, de skaber.

Scenen er ladet med en gotisk stemning, som kun Universal kunne skabe den. Bela Lugosis vidunderlige accent er som skabt til den transsylvanske greve, der i majestætisk velkomstpositur tager imod den stakkels Jonathan Harker på den gigantiske trappe, imens ulvene hyler udenfor.

Det er ikke en stairway to heaven ... langt fra!

Man fornemmer i sandhed uhyggen i hver en afkrog af det gamle slot, og man frygter for stakkels Harkes skæbne.

Jeg husker tydeligt, da jeg første gang som helt ung oplevede Marion Crane (Janet Leigh) skrige lungerne ud af livet – og livet ud af lungerne – da hun til lyden af Bernard Hermanns ditto skrigende violiner stikkes ihjel af en til ukendelighed camoufleret Norman Bates (spillet intenst myrekrybende af Anthony Perkins) i Alfred Hitchcocks klassiker om den skizofrene mand med det alvorlige ødipuskompleks.

Dødens skrig

Nu er det blevet et årligt tilbagevendende ritual, at denne dystre suspense-perle skal ses, granskes og nydes i hvert fald én gang om året. “Psycho” bliver man aldrig træt af!

Filmens højde- såvel som vendepunkt er scenen, hvor Marion Crane må lade livet til den mentalt ustabile Norman Bates. Det er en filmhistorisk scene, der er spækket med freudiansk symbolik.

Scenen opsummerer ikke blot Hitchcocks æstetisk – torture the women – men er også en ekstremt symbolladet scene, der bl.a. repræsenterer en mental forbrødring med Edgar Allan Poe. En forbrødring, der kan spores i flere af Hitchcocks værker.

Da Marion Crane stikkes ihjel af Bates, der er iført kvindekostume, oplever vi, at kameraet skiftevis flytter synsvinkel fra Bates til Marion for til sidst at dvæle ved Marions nøgne lig, der i en bizar positur ligger slænget over badekaret og ud på gulvet.

Det falliske ved kniven, der stødes ind i kroppen, er åbenlyst seksuelt, hvilket også påpeges af Christian Braad Thomsen i dennes suveræne analyse af netop denne scene. En analyse, der findes i bogen “Hitchcock – hans liv og film”, der desværre er udgået fra forlaget.

Brad Thomsen skriver om denne på en gang grusomme såvel som smukke scene, at:

Drabsscenen ebber ud i en strøm af vand og mørkt blod, der i en spiralbevægelse forsvinder i nedløbsrøret. I nærbillede får hullet vaginal karakter, som det fyldes med blod og sæd.

Blodets strømmen ud i kloakken læses i den grad – og det med rette – via sexsymbolikkens optik.

... og dødens blik

Man oplever altså – som i mange andre af Hitchcocks værker – at sex bliver koblet med død. Scenen – der beskrives af Brad Thomsen i ovenstående – slutter med, at hullet (nedløbsrøret) toner ud i Marions øje, der stirrer livløst på os. Her har filmteoretikeren Linda Williams en interessant pointe, når hun i sit essay “When the Woman Looks” – der blandt andet findes trykt i “Re-Vision: Essays in Feminist Film Criticism” – skriver, at:

(…) A dominant male look at the woman (…) leaves no place for the woman’s own pleasure in seeing: she exists only to be looked at og senere Like the female spectator, the female protagonist often fails to look, to return the gaze of the male who desires her.

Øjet bliver således anvendt med æstetisk hensigt og er med til at definere kvinden som et objekt frem for et subjekt, der skal ses på og beundres, men som ikke selv skal eller må se. (jf. f.eks. Hitchcocks “Rebecca” fra 1940). Først i døden ophæves forbuddet, og Marion lader blikket vandre ud mod os voyeurer.

Se brusebadsscenen nedenunder og nyd de skrigende violiner, den brillante fotografering og den eminente klipning:

Joseph Zitos slasher-klassiker “The Prowler” aka “Rosemary’s Killer” (1981) skiller sig positivt ud fra den ganske store mængde af slashers, der blev produceret i kølvandet på John Carpenters imponerende succes med “Halloween” (1978).

Handlingen er det så som så med, men Tom Savini serverer nogle ret (u)lækre gore-effekter, der stadig imponerer og skræmmer dagen i dag. Filmen tager sin begyndelse ved et afdansningsbal i 1945, hvor to unge elskende bliver befordret til det hinsides af en i militærdragt camoufleret person. De bliver simpelthen dobbeltspiddet af en møggreb. Et våben, der viser sig at være morderens foretrukne. Som en signatur efterlader han sig altid en enkelt, langstilket rose.

Efter dette første mord klippes der til 1980, hvor der igen – efter 35 år uden – bliver afholdt afdansningsbal. Dette er naturligvis tegn til, at lillebyen – og de kåde teenagere – vil blive hjemsøgt af … The Prowler.

Som jeg skrev tidligere, så er det så som så med handlingen, men underholdningsværdien er stor og fejler intet. Skuespillet er langt fra det værste, man kunne forvente at støde på i en film af denne type. Men – og det er jo primært derfor, at man ser denne slags film – mord, blod og splatter er der i rigelige, visuelle mængder. En genreklassiker fra de herlige 80′ere!Click to view slideshow.

In space no one can hear you scream!

I går fik jeg, efter først at have læst lidt om Ridley Scotts kommende og med spænding ventede “Prometheus”-projekt, samt Roger Eberts fine essay omhandlende den første “Alien”-film, lyst til netop at gense det mørke science fiction-mesterværk … samt skrive et par ord om filmen, der er blandt mine absolutte favoritter.

“Alien” – Ridley Scotts indiskutable mesterværk fra 1979 – hører ikke blot til blandt science fiction-genrens mest stemningsmættede film. Det er også en vaskeægte monsterfilm!

Roger Ebert skriver om "Alien" og mange andre betydningsfulde film i "The Great Movies"-serien.

Roger Ebert indleder sit essay om “Alien” – der findes i bogen “The Great Movies II” – med at påpege et slægtskab mellem Ridley Scotts mørke rumgyser og sådanne film som Spielbergs “Jaws”, Carpenters “Halloween” og Nyby/Hawks’ “The Thing”. En observering, der sidder lige i skabet – for “Alien” er en monsterfilm, hvor ting i mørket kan slå dig ihjel hurtigere end du kan sige “Av!”.

At its most fundamental level Alien is a movie about things that can jump out of the dark and kill you. It shares a kinship with the shark in Jaws, Michael Myers in Halloween, and assorted spiders, snakes, tarantulas, and stalkers. Its most obvious influence is Howard Hawks’ The Thing (1951), which was also about the members of a team in an isolated outpost who discover a long-dormant alien, bring it inside, and are picked off one by one as it haunts the corridors. Look at that movie, and you see Alien in embryo.

Der findes scener, der brænder sig uafhjælpeligt fast på nethinden i denne film. Én af disse – for der er rigtig mange – finder sted på Nostromo efter det første rekognosceringstogt til en fremmed planet, hvorfra et nødråbssignal udspringer.

Kane – spillet smukt neurotisk af John Hurt – ender i en uheldig situation: En fremmed organisme invaderer hans krop. Han penetreres og befrugtes gennem halsen, og da parasitten har forladt hans ansigt, og man tror alt igen er som det skal være, skrues der for alvor op for uhyggen.

Et af filmhistoriens mest ikoniske filmmonstre fødes af John Hurt aka Kane.

Scenen beskrives bl.a. af filmteoretikeren James F. Iaccino i dennes analyse, der findes i bogen “Psychological Reflections on Cinematic Terror: Jungian Archetypes in Horror Films”:

Ripley’s [Sigourney Weaver] worst nightmare becomes true when the alien bursts out of Kane’s stomach and goes on a bloodthirsty rampage, preying on the Nostromo crew members one by one.

Det er i øvrigt interessant at bemærke, at Roger Ebert og James F. Iaccino deler synspunkt. Iaccino skriver – som Ebert – at:

The way that the creature singles out each victim and stalks him and  her is reminiscent of Michael’s actions in Halloween. Both monsters manage to liquidate as many humans as possible, saving a lone female for the final kill.

Der er i sandhed her en sammenfaldende struktur, men heldigvis er både Ripley i “Alien” og Laurie Strode i “Halloween” ægte amazoner.

Scenen – jeg har fundet frem – er netop Kanes endeligt. Det er scenen, hvor det udklækkede bæst på blodig vis vælger at gøre sin entré via Kanes bryst. En exceptionel scene, der svinger fra en rolig samtale omkring middagsbordet til at blive starten på et tumultagtigt mareridt, hvor én efter én må lade livet. Hvem sagde, at mænd ikke kan føde? Av!

Nyd H.R. Gigers peniskreation i den helt suveræne “chestburster-scene” her:

Selvom Tobe Hooper primært er kendt for “The Texas Chain Saw Massacre” fra 1974 og “Poltergeist” fra 1982 (filmen med det umiskendelige Steven Spielberg-fingeraftryk), så har han også en række fine og mindre kendte genreklassikere på sit instruktør-cv. Her blandt andet “The Funhouse” aka “Rædselshuset” fra 1981, hvor teenagere med sadistisk fryd af en stjernepsykopat bliver dræbt på yderst opfindsomme faconer. Altså helt i tråd med 80′ernes slasher-fascination.

Filmen er netop blevet udgivet på Blu-ray af britiske Arrow Video i en regionsfri udgave, der er spækket til randen med lækkert ekstramateriale. Så der er ingen tvivl om, at min egen, når talen falder på ekstramateriale, dybt kedelige region 1-udgave fra Universal Pictures snart må se sig degraderet fra pladsen på hylden.

Universals amerikanske dvd-udgave og den danske fra On Air

Udgivelsen, der som skrevet er regionsfri, indeholder følgende ekstramateriale:

• Brand new transfer of the film in glorious High Definition (1080p)
• 4 panel reversible sleeve options with original and newly commissioned artwork
• Double-sided fold-out artwork poster
• Collector’s booklet featuring brand new writing on the film by critic and author Kim Newman.
• Audio commentary with The Funhouse S/FX wizard Craig Reardon and Jeffrey Reddick (creator of The Final Destination series)
• Audio commentary with producer Derek Power and genre scholar Howard S. Berger
• Audio commentary with Justin Kerswell, author of ‘Teenage Wasteland’ and host of the slasher cinema website Hysteria Lives, and author Calum Waddell
• Carnage at the Carnival: Tobe Hooper Remembers ‘The Funhouse’
• Miles of Mayhem: Acting in Tobe’s Funhouse with star Miles Chapin
• A Trilogy of Terror: The Make-up Madness of Craig Reardon, the S/FX wizard recollects his collaborations with Tobe Hooper; ‘Eaten Alive’, ‘Poltergeist’ and ‘The Funhouse’
• Master Class of Horror: Mick Garris, the director of Sleepwalkers and The Shining reflects on the crimson-covered career of his longtime colleague Tobe Hooper
• Live Q&A with Tobe Hooper from San Francisco
• Never before seen behind the scenes photographs from the collection of Craig Reardon
• Trailer

“The Funhouse” er i øvrigt netop blevet taget under kyndig behandling af folkene hos DVDBeaver. Her kan man selv nærstudere resultatet af HD-opgraderingen og (naturligvis!) læse om filmen: KLIK.

Trailer til “The Funhouse” (1981):

Kilde: Arrow Video

Image Entertainment-udgivelsen består af følgende tre film:

• “Blood Feast” (1963)
• “Two Thousand Maniacs” (1964)
• “Color Me Blood Red” (1965)

Image Entertainment skriver følgende om udgivelsen:

Herschell Gordon Lewis’ pioneering “gore” films in deluxe Special Editions! First, Mrs. Fremont hires crackpot Egyptian cultist Fuad Ramses to cater a party–and he prepares a BLOOD FEAST made from the grisly body parts of nubile young women. The world’s first gore film!

Then the TWO THOUSAND MANIACS of a small Southern town celebrate the 100th anniversary of the Civil War by forcing a handful of Northerners to serve as “guests” in their macabre, blood-crazed fun and games.

And when his girlfriend, Gigi, cuts her finger on a frame, maniacal artist Adam Sorg discovers a new shade of crimson that will make his artwork so special—human blood—in the shocktacular COLOR ME BLOOD RED!

Hun kommer næppe til at bruge hovedet igen! (Blood Feast, 1963)

Udgivelsen, der er region A, indeholder følgende ekstramateriale:

• 3 Audio commentaries by Herschell Gordon Lewis and David Friedman
• Outtakes
• “Carving Magic” with William Kerwin and Harvey Korman
• “Blood Feast” theatrical trailer
• “Two Thousand Maniacs” theatrical trailer
• “Color Me Blood Red” theatrical trailer
• Galleries of exploitation art

Kilde: Image Entertainment

Lionsgate Home Entertainment udgiver den 29. november John V. Sotos “Needle” (2010) på dvd som en region 1-udgivelse. Filmen, der er australsk, udstyres med en making of featurette som eneste ekstramateriale.

Om filmen skriver DVDActive følgende:

College student Ben Rutherford (Dorman) inherits a strange machine with supernatural powers from his deceased father. When the device goes missing, Ben’s friends turn up dead – all having been killed in bizarre ways. With the help of his estranged brother, Marcus (Fimmel), the two discover that the machine was built for revenge, and is seeking retribution for their father’s sins.

Trailer til “Needle” (2010):

Kilde: DVD Active

Selvom det er 162 år siden, at den amerikanske skrækromantiker Edgar Allan Poe udåndede under mystiske omstændigheder i Baltimore blot 40 år gammel, så er der stadig liv i hans fantastiske og stadigvæk myrekrybende og gåsehudsfremkaldende gode litteratur. Dette kan man ved selvsyn konstatere, når Det Danske Edgar Allan Poe Selskab indbyder til en gotisk aften i Christiansborgs kælderhvælvinger den 14. oktober under Kulturnatten. Besøg også Det Danske Edgar Allan Poe Selskabs Facebook-side.

Pressemeddelelsen lover, at:

Det bliver underholdende (og måske lidt uhyggeligt) at overvære de mange levendegørelser fra Poes univers. I slotslabyrinten spøger en række mindre scenarier og tableauer, hver med en kort lydbid (et citat, en lydeffekt, et filmklip eller en oplæsning), som publikum kan absorbere på kort tid, inden de går videre, men som tilsammen danner et harmonisk helhedsindtryk.

Det lyder lovende såvel som spændende!

Medlemmer af Det Danske Edgar Allan Poe Selskab vil personligt være til stede ved en lille udstilling, placeret ved udgangen, der belyser Poes liv og forfatterskab samt en del af den kultur, der er opstået pga. hans udødelige værker.

Edgar Allan Poe (Daguerreotype fra 1984)

Der vil være gratis adgang for alle med Kulturnat-badge.

Poe-arrangementet løber af stablen den 14. oktober klokken 18-24 i ruinerne under Christiansborg Slot. Christiansborg Slotsplads 3, 1218 København K.

Og så vil jeg lige – til dem, der endnu ikke kender den – linke til denne formidable oplæsning af “The Raven”, som selveste James Earl “Darth Vader” Jones står for!

Det vrimlede med maskerede monstre i slut 70′ernes og start 80′ernes horrorfilm. Den succes, der blev film som John Carpenters “Halloween” (1978) og Sean S. Cunninghams “Friday the 13th” til del, gik naturligvis ikke ubemærket forbi filmselskabernes og producenternes pengesensible næser.

Et hav af mere eller mindre kendte slasher-produktioner så i 80′erne dagens lys, og i dag hører film som George Mihalkas “My Bloody Valentine” (1981) og Joseph Zitos “The Prowler” (1981) til blandt genreklassikerne … og så er der den knap så kendte CBS-producerede tv-film “Dark Night of the Scarecrow” (1981) med blandt andet Charles Durning på rollelisten.

Det er mange år siden, at jeg sidst så filmen, men jeg husker den som ganske god. Nu udgiver VCI Entertaiment filmen på dvd og Blu-ray som en region 1/region A-udgivelse den 11. oktober.

VCI Entertainment skriver følgende om filmen:

When young Marylee Williams (Tonya Crowe) is found viciously mauled, all hell breaks loose in her small rural town. Officious postmaster Otis P. Hazelrigg (Charles Durning) leads a gang of bigots in pursuit of the suspect: her mentally challenged friend Bubba Ritter (Larry Drake). Finding him hiding inside a scarecrow, they exact brutal mob “justice”…only to discover a tragic mistake! Now a strange apparition stalks the land seeking each of them out, as the legend of the Scarecrow begins.

Kilde: VCI Entertainment

Det kan godt være, at ovenstående boks er blevet produceret i et begrænset oplag, men der er intet “ultimate” over boksen. Begrebet burde egentligt afskaffes, for noget er kun “ultimate”, indtil filmselskabet beslutter sig for igen at ville tjene penge på en populær franchise, og derfor vælger at sende en ny og endnu federe boks af sted til de hungrende fans

Nå, men hvorom alting er, så sender Paramount Pictures den 4. oktober en ny boks med “Friday the 13th”-filmene i handlen. Umiddelbart lader det til, at man har taget de allerede eksisterende single disc udgaver, samlet dem og proppet dem i en ny boks. Det fede ved boksen er, hvis man ellers er samler og bidt af en gal Jason, at man får en miniature-maske med i købet. Boksen indeholder også en 8-siders booklet og to stk. 3D-briller, der kan bruges sammen med “Friday the 13th: Part III”.

Boksen, der er en region 1-udgivelse, indeholder kun de første 8 film i serien … allerede her mister boksen lidt af sin “ultimate” glans!

Kilde: Planet Axel

Efter at have læst Rikke Schubarts to fine (og begejstrede!) blogindlæg om den norske slasher-trilogi “Fritt Vilt” (Norsk slasher-serie & Fritt vilt II – flænsende fed og endnu bedre end Fritt vilt) måtte jeg naturligvis selv have fat i filmene. Så jeg kiggede forbi CDON, der havde alle tre film til yderst favorable priser. Så de røg i kurven for et par dage siden, og i dag lå de i postkassen. Det skal blive fantastisk med lidt højfjelds- og final girl-gys … og så glæder jeg mig til for første gang at stifte bekendtskab med en norsk seriemorder. Og så er der naturligvis anmeldelser på vej af de tre film … så stay tuned!

Film i “Fritt vilt”-serien:

• “Fritt vilt” (Roar Uthaug, 2006)
• “Fritt vilt II” (Mats Stenberg, 2008)
• “Fritt vilt III” (Mikkel Brænne Sandemose, 2010)

Trailers til de tre film:

“Lake Placid 2” (David Flores, 2007), der er produceret til TV, udkom den 13. september fra 20th Century Fox som en Region A-udgivelse. Der er næppe den helt store chance for, at Fox herhjemme vælger at smide denne B-film af sted på Blu-ray … desværre!

Film i “Lake Placid”-serien:

• “Lake Placid” (Steve Miner, 1999)
• “Lake Placid 2” (David Flores, 2007)
• “Lake Placid 3” (Griff First, 2010)

Trailer til “Lake Placid 2”:

Sådan lyder plotridset for Matthew Parkhills “The Caller” (2011), som blandt andet har Stephen “vampyren Bill” Moyer fra “True Blood” på rollelisten. Filmen udgives af Sony Pictures Home Entertainment den 4. oktober på region 1-dvd.

Kilde: DVD Active

Udgivelsens ekstramateriale: 

• “Swallowed Souls: The Making of Evil Dead II” (HD) – NEW 90-minute multi-chaptered feature-length documentary
• Dead by Dawn – A Look At The Development And Twists Of Fate That Led To Evil Dead II’s
• Creation With Bruce Campbell And Others!
• The Chosen One – Star Bruce Campbell Looks Back On Challenges Of Returning To The Evil Dead
• Universe While Actors Sarah Berry, Danny Hicks, Ted Raimi And Kassie Wesley Detail The
• Horrors Of Their Roles In Evil Dead II
• Madman Sam – Cast & Crew Reflect On Working With Legendary Director Sam Raimi Featuring
• Rare And Candid Moments From Original On-Set Footage
• Dead Effects – Special Make-Up Effects Creators Mark Shostrom, Greg Nicotero, Howard Berger,
• Robert Kurtzman And Others Detail Their Graphic And Now-Famous Creations From The Film
• Along With Never-Before-Seen Photos And Video Footage
• Re-Animated – Animators Doug Beswick, Tom Sullivan, Rick Catizone And Other Members Of The
• Visual Effects Crew Detail The Extensive Stop-Motion And Physical Effects Work Used In Creating
• Many Of The Memorable Horrors Seen On Screen
• Method to Madness – Cast & Crew Detail The Challenges Of The Film’s Production Design And
• Photography And Some Of The Most Memorable Moments From The Exhausting Shoot Of The
• Film
• Rosebud – A Look At The Editing And Eventual Release Of The Film With Cast & Crew And How
• It Has Evolved Into A Certified Cult Classic Over The Past Quarter-Century
• “Road to Wadesboro: Revisiting the Shooting Location of Evil Dead II” featurette (HD) – NEW
• “Cabin Fever” featurettes from the set of Evil Dead II by makeup effects artist Greg Nicotero – NEW
• “Artifacts of the Dead” stills gallery – NEW
• Audio commentary with writer/director Sam Raimi, actor Bruce Campbell, co-writer Scott Spiegel, and special makeup effects artist Greg Nicotero
• “The Gore the Merrier” makeup and effects featurette
• “Evil Dead II: Behind the Screams” making-of featurette
• Theatrical Trailer (HD)
• And More!

Kilde: DVD Active

I dag får Craig Gillespies remake af Tom Hollands “Fright Night” fra 1985 biografpremiere. På rollelisten finder man blandt andet Colin Farrell og Toni Collette, der spiller henholdsvis vampyren Jerry og nabo til vampyren Jerry.

Filmen har generelt fået fine ord med på vejen af anmelderne, og gode, gamle Roger Ebert går da heller ikke af vejen for at give den 3/4 stjerner i sin anmeldelse. Han konkluderer, at: As vampire movies go, “Fright Night” is a pretty good one. Dette siger måske mere om hans holdning til vampyrfilm generelt end til “Fright Night”-remaket?

Den originale poster er langt federe end den nye!

Filmen får (naturligvis, fristes man til at sige) premiere i 3D, hvilket muligvis kan fungere som et trækplaster for de helt unge. Personligt bliver det et Blu-ray/dvd-bekendtskab for mit vedkommende, når den til sin tid dukker op i handlen. I stedet vil jeg se den originale i aften, der pt. gnubber skuldre med remaket på IMDb, hvor de begge i skrivende stund får 6.9.

NB: Og så langer Politiken hele fire blodpumpende hjerter ud af seks over køddisken til “Fright Night” … KLIK.

Trailer til Craig Gillespies “Fright Night” (2011):

Trailer til Tom Hollands  “Fright Night” (1985):

Nå, hvorom alting er, så er Hollywood-danskeren netop blevet hyret til at spille hovedrollen i den Guillermo del Toro-producerede horrorfilm “Mama” (2012), der bliver instrueret af spanieren Andres Muschietti. Filmen, der begynder optagelser den 3. oktober i Toronto, bygger på Muschiettis egen kortfilm med samme titel fra 2008. Det er en film, der har været en del år undervejs, og Dread Central kunne da også allerede i 2009 annoncere Guillermo del Toros engagement i filmen: KLIK.

Se Andres Muschiettis kortfilm “Mamá” (2008)

Kilde: Politiken.dk

Utilizing an original storyline, players will have the opportunity to play as the killer doll and experience his exploits first-hand while extending his gory legacy. True to the nature of the films, Chucky will use his full repertoire of stealth and guile to dispatch victims in a multitude of distinctive methods. In the end it will be up to the player to decide how many (or few) people survive this stealth-action romp.

Det lyder jo ikke helt uinteressant, i hvert fald lyder det mere spændende end de sidste to film i serien, “Bride of Chucky” (1998) og “Seed of Chucky” (2004), der begge er ret tarvelige film. Og ja, jeg ved godt, at mange sikkert vil mene, at serien allerede begyndte at degenerere i 1990 med John Lafias “Child’s Play 2” … men både nummer 2 & 3 er i min optik seværdige.

Overblik over “Child’s Play”-serien:

• “Childs Play” (Tom Holland, 1988)
• “Child’s Play 2” (John Lafia, 1990)
• “Child’s Play 3” (Jack Bender, 1991)
• “Bride of Chucky” (Ronny Yu, 1998)
• “Seed of Chucky” (Don Mancini, 2004)
• “Child’s Play” (remake, pt. 2013)

Kilde: Dread Central

TV-kanalen AMC har i dag offentliggjort den officielle (og meget stemningsfulde) plakat til anden sæson af deres populære zombieserie “The Walking Dead” (2010-20??), der får amerikansk tv-premiere den 16. oktober med et 90 minutter langt afsnit. Plakaten, der er stilmæssigt i tråd med sæson 1-plakaten, skildrer Rick Grimes (Andrew Lincoln), der med trukket pistol løber mod en nærliggende gård. Første sæson tog mig med storm, så jeg glæder mig til endnu en omgang med stavrende kadavere!

Kilde: AMC

Forleden skrev jeg om min glæde ved at snuse rundt efter spændende bøger på loppemarkeder, hvor jeg næsten altid gør et godt køb. Et sådant kom jeg tilfældigt forbi i dag, da jeg skulle i Netto efter ordinære og kedelige hverdagsfornødenheder. Her fandt jeg i en bogkasse, der bugnede af Victoria Holt-romaner, ikke blot én, men hele to bøger, jeg længe har ville læse: Nicolas Barbanos “Bogen om Frankenstein” fra Tellerup og Dan Turèlls “Alverdens vampyrer” fra Borgen. To styk kasserede biblioteksbøger, der kan underholde mig med vampyrer og historien om Frankenstein og dennes monster … lækkert!

• Meet the Boyles – Interviews with Stars Catriona MacColl and Paolo Malco
• Children of the Night – Interviews with Stars Giovanni Frezza and Silvia Collatina
• Tales of Laura Gittleson – Interview with Star Dagmar Lassander
• My Time With Terror – Interview with Star Carlo De Mejo
• A Haunted House Story – Interviews with Co-Writers Dardano Sacchetti and Elisa Briganti
• To Build a Better Death Trap – Interviews with Cinematographer Sergio Salvati, Special Make-Up Effects Artist  Maurizio Trani, Special Effects Artist Gino De Rossi, and Actor Giovanni De Nava
• Deleted Scene
• Theatrical Trailers
• TV Spot
• Poster & Still Gallery

• Meet the Boyles – Interviews with Stars Catriona MacColl and Paolo Malco
• Children of the Night – Interviews with Stars Giovanni Frezza and Silvia Collatina
• Tales of Laura Gittleson – Interview with Star Dagmar Lassander
• My Time With Terror – Interview with Star Carlo De Mejo
• Deleted Scene
• Theatrical Trailers
• TV Spot
• Poster & Still Gallery

Kilde: Blue Underground

Der er for alvor blevet sat skub i HD-opgraderingen af kultklassikere. Nu er turen kommet til Wes Cravens instruktørdebut fra 1972, “The Last House on the Left” aka “Rædselsnatten”, der i sin tid fik noget nær topkarakter af Roger Ebert.

DVDBeaver har netop taget filmen under kærlig behandling og konkluderer blandt andet om Blu-ray-udgivelsen, at:

Admittedly not to all tastes – Craven’s sloppy, hillbilly orgy of gore and crudeness has hidden merits as well. His legion of fans shouldn’t hesitate in nabbing this Blu-ray for the most penetratingly pure digital representation likely ever to come along.

Det skorter heller ikke på ekstramateriale, så måske man burde overveje at pensionere sin gamle On Air-udgivelse, der er sørgeligt foruden?

• Audio Commentary by Director Wes Craven and Producer Sean Cunningham
• Second Audio Commentary with David Hess, Marc Sheffler and Fred Lincoln
• Still Standing: The Legacy of The Last House on the Left (14:54 in 480i)
• Blue Underground’s Celluloid Crime of the Century (39:34 in 480i)
• Scoring Last House – interview with David Hess (9:44 in 480i)
• Tales That’ll Tear Your Heart Out (11:29 in 480i)
• Deleted Scene (:59 in 480i)
• Never Before Seen Footage (5:36 in 480i)
• It’s Only a Movie (29:01 in 480i)
• Outtakes (14:01 in 480i)
• Forbidden Footage (8:12 in 480i)
• Theatrical Trailer (2:00 in 480i)

Kilde: DVDBeaver

Robert Z'Dar som Matt Cordell aka Maniac Cop ... køn er han ikke!

Der var alt andet end mangel på blodtørstige psykopater i 80’ernes horrorfilmsuniverser. Her huserede de mest ækle af slagsen, og celebre monstre som Michael Myers, Jason Voorhees og Freddy Krueger terroriserede på grummeste vis deres sagesløse ofre. Både dem i filmen, men også dem foran skærmen. Det var i 80’erne, at disse væmmelige og vederstyggelige monstre havde deres absolutte storhedstid.

Men selvom denne mordertrio i dag hører til blandt de bedst kendte fra pastelæraen, så var der en lind strøm af andre ubehagelige karakterer, som i dag – i hvert fald i den brede offentlighed – er gledet i glemsel. Her ikke mindst William Lustigs og Larry Cohens maniske politibetjent Matt Cordell, der bliver spillet af mister square jaw, Robert Z’Dar, i “Maniac Cop”-trilogien, der blev produceret i årene 1988, 1990 og 1993.

New Yorks gader er blevet usikre. Uskyldige mennesker bliver aflivet af en manisk, ja nærmest dæmonisk, psykopatbetjent, der nat efter nat tager på slagtertur i The Big Apple. Ingen kan vide sig sikre, alle er i farezonen. Men hvem er det tårnhøje monster, der tager livet af sine ofre med en lang kniv, han har skjult i politikniplen? Hvem er det, der kvæler kvinder, skærer halsen over på dem og som ikke er modtagelig for en sværm af kugler affyret på klos hold?

Sådan kan det gå, hvis man kommer for tæt på Cordell...

Dette forsøger den hærdede New Yorker-betjent Fank McCrae (Tom Watkins) at finde ud af. Men det er ikke så lige til, når ens overordnede er emsige paragrafryttere, der foretrækker at styre byen bag deres skriveborde, hvor de er på sikker afstand fra volden, og som ikke gider lytte til fornuft. Så Watkins tager sagen i egen hånd, og da gadebetjenten Jack Forrest, der spilles af kultikonet Bruce Campbell, fængsles for mordene, er Watkins den eneste, der ikke tror, at det er ham. Morderen er stadig på fri fod, og Watkins kæmper mod tiden!

“Maniac Cop” er ægte, uforfalsket 80’er-nostalgi, der vækker mindelser om lørdags(u)hygge med moviebox og en alvorlig stak skræmmende gyserfilm på VHS fra den lokale filmpusher. Det er herligt, at denne kultklassiker også har fundet vej til udgivelse herhjemme, hvor filmmarkedet i almindelighed (og horrormarkedet i særdeleshed!) ellers er en relativ trimmet og forkølet fornøjelse at gå på jagt i.

Men selvom “Maniac Cop” ér en fin horrorflick, så gik William Lustigs forsøg på at starte en ny slasher-franchise dog ikke som forventet, og det blev blot til tre film, hvor de to sidste i serien kvalitetsmæssigt ikke kan hamle op med den første. Ingen af filmene er mesterværker, og især kan dialogen til tider virke en smule forkrampet. Men “Maniac Cop” har alt det, der udgør en ægte horrorkultklassiker: Fede slasher-scener, en modbydelig psykopat og en lækker atmosfære, der bakkes op af et cool soundtrack!

Og så optræder selveste Sam Raimi i en lille cameo som journalist ... cool!

Filmen er ikke blegnet over årene, og jeg var godt underholdt af psykopatbetjenten Cordells morderiske udskejelser. Filmen tager sig ydermere godt ud i sine nye HD-klæder, og det er fantastisk, at man lancerer en titel som denne på Blu-ray. “Maniac Cop” er i den grad en film, der kan tåle et gensyn – ikke mindst for nostalgiens skyld! Hvis man er fan af 80’er-horror, bør man ikke snyde sig selv for “Maniac Cop”. Man kan med andre ord ikke komme udenom Cordell, hvis man er slasher-fan!

Det er Soul Media, der har udgivet “Maniac Cop” – og tak for det, i øvrigt – i en udgave, der desværre er helt og aldeles blottet for ekstramateriale. Til gengæld er der tale om en dobbeltudgivelse, hvor man både får filmen på dvd og Blu-ray. Det kan undre, at man gør dette, da Soul Media samtidig udgiver filmen som en singledvd-udgivelse. Man burde have undladt at producere en dobbeltudgave, og i stedet have købt rettighederne til noget af det ekstramateriale, der er blevet produceret til filmen. Just a hint!

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

Kilde: Blu-ray.com

Image Entertainment annoncerer, at der er følgende ekstramateriale på udgivelsen:

• Audio Commentary
• Behind-The-Scenes
• Deleted Scenes
• Bloopers
• Trailer

Kilde: Image Entertainment

Dario Argentos “Four Flies on Grey Velvet” aka “4 mosche di velluto grigio” (1971) – som jeg stadig har til gode – er netop blevet udgivet af Another World Entertainment. Filmen, der blandt andet har musik af mesteren Ennio Morricone samt Bud Spencer på rolleslisten, er Argentos tredje film og er fra samme år som “The Cat O’ Nine Tails” aka “Il gatto a nove code” (1971), der er én af mine Argento-favoritter.

Another World Entertainment skriver følgende om filmen:

Musikeren Roberto Tobias (Michael Brandon) konfronterer en mystisk fremmed, der forfølger ham. Under et håndgemæng får Roberto fravristet manden en kniv, men forfølgeren dolkes på sit våben, mens en maskeret figur tager billeder af optrinnet. Ikke med det formål at afpresse Roberto, men for at drive ham til vanvid. Roberto hyrer en privatdetektiv, men alle, der kommer tæt på gådens løsning, ender som det næste offer. Først da politiet fremkommer med en kontroversiel teori, rykker sandheden uhyggeligt tæt på Roberto… Og snart er han i overhængende livsfare!

Der er følgende ekstramateriale på udgivelsen:

• Dario Argento biografi & filmografi
• Trailers & teaser
• Radiospot
• Alternative credits
• Slideshows

Kilde: Another World Entertainment

Nicolas Smith debuterer som instruktør med horror-thrilleren “Munger Road” (2010), der får amerikansk premiere den 30. september. Filmen, som Smith også selv har skrevet manuskript til, tager udgangspunkt i fire savnede teenagere, der en sen nat forsvinder på den hjemsøgte Munger Road. Filmen bygger på en lokal vandrehistorie, som det også bemærkes i traileren, der findes i flere forskellige udgaver. Ingen dansk biografpremiere er mig bekendt blevet annonceret.