Blogarkiv

Cinematic Vision udgiver “A Serbian Film” på dvd & BD

Jeg fik i dag tygget mig igennem en ordentlig stak mails, der bare havde ligget og ventet. Her i denne bunke mails lå blandt andet en pressemail fra Cinematic Vision, der distribuerer den skandaleombruste, serbiske film “A Serbian Film” (2010).

Distributøren har endelig fået gang i den danske afdeling, og de har netop sendt ovenfor omtalte film ud på dvd og Blu-ray herhjemme. En film, der har sat sindene i kog hos et ikke ubetydeligt antal mennesker. Jeg selv har endnu ikke fået set Srdjan Todorovics stærkt udskældte film, der skulle være hård kost for selv hårde horrorsjæle. Blandt andet skrev Politikens Rasmus Brendstrup, at:

“A Serbian Film” har fået bedre reklame, end man kan forestille sig i horror-aficionado-kredse. Med den lille og usædvanlige hage, at selv meningsdannere blandt de mest hardcore horrorfans synes, at den er for voldsom. Læs resten her: KLIK.

Cinematic Vision har i øvrigt i den kommende tid en pæn mængde interessante horror-titler på programmet, som – naturligvis – vil blive omtalt hos Gys, Gru & Gåsehud.

Traileren til den grumme, grumme “A Serbian Film”: