Blogarkiv

Et styk ond grissebasse på vej på dvd…

"Weekend Hunt" udgives på dvd den 27. december.

Jeg elsker når dyr går amok-film! Det har jeg gjort lige siden, jeg første gang som petit knejt så Steven Spielbergs “Jaws” (1975) … så i min bog er det altid godt nyt, når en ny dyregyser gør sin entré!

Nu udgiver (eller “nu” vil sige 27. december) Cinematic Vision filmen “Pig Hunt” (2008), der på dansk distribueres under titlen “Weekend Hunt” … det skal nok blive spændende at se, hvad James Isaac, instruktøren bag “Skinwalkers” (2006) og “Jason X” (2001), kan få ud af en flok psykopatiske bondeknolde og et styk ond-i-sulet svin!

Grissebassegys på dvd: Det danske, det britiske og det amerikanske dvd-cover!

Den eneste anden grissebasse-gyser, jeg har set, er den australske kultfilm “Razorback” (1984), så jeg glæder mig til igen at se et ondt svin gøre kort proces med en flok weekendjægere … og så kommer filmen i øvrigt i flæskestegsmåneden, perfekt!

Trailer til “Weekend Hunt” aka “Pig “Hunt”