Matthijs van Heijningens “The Thing” på dvd og Blu-ray 13. marts

It's not human. Yet.

It's not human. Yet.

Den 13. marts udgiver Universal Pictures Matthijs van Heijningens remake-remake-prequel af Christian Nybys “The Thing From Another World” (1951) og John Carpenters “The Thing” (1982). Jeg har endnu ikke selv fået set filmen, der hos Rotten Tomatoes ligger i den rådne end af skalaen (56 friske tomater mod 98 rådne) … men ses, det skal den! “The Thing” (2011) udgives på både dvd og Blu-ray.

Trailer til “The Thing”

Horrorkortfilmen “Ansigtet” af Svend Ploug Johansen til Movie Battle

Ansigtet af Svend Ploug Johansen

Ansigtet af Svend Ploug Johansen

Movie Battle er en kortfilmsfestival i København, hvor instruktørerne hvert år “Battler” inden for en bestemt genre. Der uddeles priser for Bedste Film, Bedste Skuespiller samt en pris til publikumsfavoritten.

I år hedder battle-genren supernatural horror, læs mere her, og Svend Ploug Johansen har netop afleveret sin film – “Ansigtet” – til konkurrencen. Det er ikke meget plot-info, jeg har kunnet støve op, men ifølge filmens Facebook-side, så skulle den omhandle en ung kvindes møde med Døden. Der skrives, at:

Hun er ung, smuk og forelsket. Pludselig står en mørk skikkelse foran hende. Dagen er kommet, hvor Døden viser sit sande ansigt. Ansigtet er en gyserfilm med noget på hjerte.

Svend Ploug Johansen er blandt andet også instruktøren bag den prisvindende kortfilm “Skizo” fra 2008, der jo emmer af Hitchcock og “Psycho” …

Filmanmeldelse: “Final Destination 5” (2011)

We all share a common destination.

We all share a common destination.

Man løber ikke om hjørner med Døden. Man snyder ikke Døden. Sådan er det! Det har vi lært ved at se de første fire film i “Final Destination”-serien. Nu er den femte film netop udkommet på dvd og Blu-ray fra Warner Home Entertainment, og præmissen er den samme: Døden stikker man ikke af fra.

Final Destination 5” samler fint handsken op fra de fire forløbere i serien, der alle iscenesætter døden som makabre, yderst fantasifulde og virtuost udførte dominoeffekt-hændelser. Det femte kapitel i serien, der er instrueret af debutanten Steven Quale, mønstrer samme overdådige overflødighedshorn af mere eller mindre sandsynlige dødsscenarier … og så er der et tvist til sidst i filmen, en krølle på Dødens hale, som jeg ikke havde set komme.

En firmaudflugt forvandler sig til et veritabelt mareridt, da en bro kollapser og trækker et ikke uanseeligt antal mennesker med sig i døden. Men ikke alle, der opholder sig på broen, dør. Takket være Sam Lawton (Nicholas D’Agosto fra bl.a. NBC-serien “Heroes”) og det syn, han får kort forinden broen gir efter og splittes fra hinanden i et ragnarok af skrigende mennesker og skrigende metal, reddes en lille håndfuld, som ellers var blevet udvalgt til at dø. De snyder, i hvert fald i første omgang, Døden.

Nu gælder det om at holde fast!

Nu gælder det om at holde fast!

Herefter går det slag i slag, og hvis man har set de første fire film i serien, så er der intet nyt fra vestfronten i dette femte kapitel. Præmissen er den samme, hvilket dog ikke gør gyserherligheden mindre underholdende. Det er selve legen med døden, der holden skuden i vandet. De makabre og fantasifulde måder, som manuskriptforfatterne tager livet af karaktererne på, vidner om en forbrødring med en filmserie som for eksempel “Saw” (2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010), hvor der også arbejdes i at tage livet af mennesker på de mest modbydeligt spektakulære måder.

Og det er da netop også grunden til, at man ser denne slags film. Ikke for plottet, ikke for skuespillet og ikke for filmenes æstetiske dimensioner. Nej, man ser udelukkende filmene for at opleve, hvor idérigt og makabert, livet kan drænes fra en menneskekrop. Og det kan ske på tusindvis af modbydelige måder, nogle mere modbydelige end andre. Kunsten er så at overgå de øvrige film i modbydelighed og fantasirigdom, hvilket ikke er lige til.

Derfor virker denne femte film også som en reprise af den fjerde, der var en reprise af den tredje, som var en reprise af den anden, der igen var en reprise af den første. Men selvom denne slags horror har et gran af deja-vu over sig, så er man alligevel dødeligt godt underholdt i 92 minutter.

Tony Todd aka Candyman har en mindre rolle som spooky ligsynsmand.

Tony Todd aka Candyman har en mindre rolle som spooky ligsynsmand.

Der er dog to ting ved denne femte omgang ganske underholdende leg med Døden, jeg vil fremhæve som værende særligt interessant i forhold til de øvrige film i serien: Slutningen, som jeg ikke havde luret, og Tony “Candyman” Todds sporadiske optræden som alvidende ligsynsmand. Det er altid herligt, når en ikonisk genreskuespiller bliver hyldet i andre film.

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

“Jaws” udgives endelig på Blu-ray

Amity Island had everything. Clear skies. Gentle surf. Warm water. People flocked there every summer. It was the perfect feeding ground.

Amity Island had everything. Clear skies. Gentle surf. Warm water. People flocked there every summer. It was the perfect feeding ground.

Der findes film, man kan se igen og igen og igen. Film, som man aldrig bliver træt af. Film, som man investerer og geninvesterer i. Film, som man har stående i flere forskellige udgaver på hylden. Film, der betyder noget særligt for én. En sådan film er Steven Spielbergs helt igennem vidunderligt fortalte blockbuster “Jaws” (1975), der hører til blandt de bedste af sin slags, når man taler når dyr går amok-film. Det er en perle af en film. Alt i filmen er gennemført, og John Williams’ score giver krybende gåsehud. Det er en frydefuld gys, gru og gåsehuds-film, der fungerer på alle niveauer. Nu udgives hajklassikeren endelig og langt om længe på Blu-ray af Universal. Det sker den 14. august 2012, hvor filmen er sat til en Region A-udgivelse. Der er endnu ikke frigivet info omkring ekstramateriale.

Jeg skrev i øvrigt, da “Jaws” fyldte 30 i 2005, en kronik til Berlingske – “Freudiansk haj viser tænder” – som man kan læse her: KLIK.

Så er det igen blevet tid til (u)hygge med Bruce!

Og så er der jo det første “eye to eye”-møde mellem Bruce og Martin Brody, der spilles af salig Roy Scheider … FANTASTISK!!

Godt nyt til quizgale horrorelskere … en ny quiz er netop relanceret

Så skal der quizzes!

Der har af forskellige årsager været ret stille her på bloggen – og i øvrigt også på Fiktion & Kulturs øvrige blogs/sites – de sidste par måneder. Det skal der nu gøres noget ved, så stilheden på bloggen brydes med et indlæg, som quizgale filmelskere vil finde interessant.

Som flere horror-dedikerede sites allerede har gjort opmærksom på – blandt andet Sørensen Exploitation Cinema Proudly Presents – så er der netop blevet lanceret en ny quiz, der målrettet henvender sig til det uhyggesøgende publikum: The Horror Quiz! Den nyhed skal naturligvis også bringes her på bloggen, da kombinationen quiz og horror er et velkomment og absolut anbefalelsesværdig tidsfordriv, hvis man er til film, der leverer gys, gru og gåsehud. The Horror Quiz er bygget op omkring fyrre fine screenshots fra diverse horrorfilm, som man skal forsøge at gætte … go’ (eller skrækkelig) fornøjelse!

“Morderens mersterværk” udkommer fra Shadow Zone Media den 9. december

Den 9. december udkommer "Morderens mesterværk" - en grafisk spændingsroman fra Shadow Zone Media

Den 9. december udkommer italienske Gigi Simeonis grafiske roman “Morderens mesterværk” hos forlaget Shadow Zone Media. Simeonis fortælling foregår i Milano i 1908, hvor en række grusomme mord ryster byen. Morderen, der døbes Hjerter Knægt, bliver avisernes helt store emne, og kriminalinspektør Matteo De Vitalis, der arbejder i afdelingen for Videnskabeligt Politi, tager nye metoder i brug for at fange morderen. Man kan læse et uddrag af “Morderens mesterværk” her: KLIK

Info om udgivelsen:

  • MORDERENS MESTERVÆRK
  • ISBN 978-87-92048-07-3
  • Skrevet og tegnet af Gigi Simeoni
  • Oversat fra italiensk af Sophus Helle
  • Format: 16 x 21 cm, 304 sider, Soft Cover
  • Vejl. udsalgspris: 199,00 kr

Klik for stor udgave og læs om forfatteren.

Nyt kapitel i tortursagaen “Hostel” den 10. januar

Do you feel lucky? Well, do ya, punk?

Eli Roth har givet Hostel-stafetten videre til Scott Spiegel, der er instruktøren bag den alt andet end gode “From Dusk Till Dawn 2: Texas Blood Money” (1999). Det tredje kapitel i tortursagaen får straight to dvd-premiere den 27. december, og allerede den 10. januar 2012 udgiver Sony Pictures Home Entertainment Hostel: Part III” (2011) på dvd og Blu-ray herhjemme. Samtidig bliver alle tre film udgivet som Blu-ray og dvd-bokssæt. Der er, som den opmærksomme læser nok har bemærket, ikke tale om final artwork, og designeren af boksen lader da også til at have været lige vel meget inspireret af “Saw”-filmenes covers.

Filmene kommer også i et bokssæt ...

Trailer til “Hostel: Part III”

“Warlock” kommer på dvd & Blu-ray fra Soul Media

He's come from the past to destroy the future.

Soul Media har for alvor gang i udgivelsen af kultklassikere fra de herlige 80ere. Først kom William Lustigs “Maniac Cop” 1988, der er anmeldt her, så kom hele “Darkman”-trilogien og nu er turen kommet til den Roger Corman-producerede Steve Miner-film “Warlock” (1989) med Julian Sands, Lori Singer og Richard E. Grant. Filmen kommer på såvel dvd som Blu-ray/dvd-combo, og det sker den 22. november. Jeg glæder mig til at gense filmen, som jeg sidst så i båndsalatæraen, da jeg ejede den på VHS.

Filmen fik to efterfølgere: Anthony Hickox’ “Warlock: The Armageddon” (1993) og Eric Freisers straight to video-film “Warlock III: The End of Innocense” (1999). Kunne man mon være så heldig, at Soul Media også sender disse to af sted? I øvrigt skal Jerry Goldsmiths fantastiske score til den første film være stærkt anbefalet, da det er … ja, fantastisk!

Soul Media har været så venlige at skrive følgende om filmen:

Boston, 1691. Galgen står klar til troldmanden (Julian Sands). Men det, der lignede en triumf for heksejægeren Giles Redferne (Richard E. Grant), viser sig at være en kort fornøjelse, da troldmanden undslipper og hvirvles 300 år frem i tiden. Nu er det tid til at bede en bøn for englenes by, for her i Los Angeles begynder han arbejdet med at genforene de tre dele af djævelens bog, som vil afsløre Guds hemmelige navn. Hvis det udtales, vil hele skabelsen blive tilintetgjort. Redferne, som også kommer frem i tiden, får hjælp af Kassandra (Lori Singer), som mirakuløst har overlevet troldmandens vrede. Men blodbadet tager fart, da det lykkes troldmanden at forene de to første dele. Den sidste del er begravet på en gammel kirkegård i Boston – i Redfernes grav! I disse hellige omgivelser udspilles en kamp mellem sort magi og retfærdighedens styrke, hvor hele menneskehedens fremtid står på spil.

Trailer til “Warlock”

Så er der hajer i farvandet…

One good bite deserves another!

Én af mine all time favoritfilm, ikke blot favorithorrorfilm, er Steven Spielbergs “Jaws” (1975). Det er måske den film, jeg har set fleste gange. Bruce, Brody, Quint og Hooper kan man ikke blive træt af! Det er dog år og dag siden, at jeg sidst har set de tre efterfølgere, der kom i kølvandet på Spielbergs succesfilm. Der er da også tale om en kvalitetsmæssig rutsjebanetur for franchisen, og især nummer tre i serien har fortabt sig i tågerne. Hvorom alting er, så kommer den snart til at stå på hajmaraton, da Bilka havde Jeannots Szwarcs “Jaws 2” (1978), Joe Alves’ “Jaws 3” (1983) og Joseph Sargents “Jaws 4: The Revenge” (1987) i en boks til blot 69 kroner … og det er et tilbud, man ikke kan gå forbi!

“Insidious” på dvd & Blu-ray fra SF-Film

It's not the House that's Haunted.

Den 15. november udgiver SF-Film James Wans “Insidious” på dvd og Blu-ray. Wan har tidligere instrueret horrorfilmene “Saw” (2004) og “Dead Silence” (2007).

SF-Film skriver følgende om filmen:

Josh (Patrick Wilson) og Renai (Rose Byrne) lever lykkeligt sammen med deres tre børn, og de er netop flyttet i nyt hus. Deres ældste søn Josh kommer ud for en ulykke, og det bliver starten på en række uforklarlige hændelser, som bliver mere og mere voldsomme. Hvad er det, som hjemsøger den lille familie? Skaberne af “Saw” og “Paranormal Activity” er gået sammen om at lave en sindsforvridende gyserfilm, der tager dig med på en rejse ind i det ukendte.

Trailer til “Insidious”

%d bloggers like this: