Monthly Archives: september 2011

Oplev Edgar Allan Poe til Kulturnatten den 14. oktober

Selvom det er 162 år siden, at den amerikanske skrækromantiker Edgar Allan Poe udåndede under mystiske omstændigheder i Baltimore blot 40 år gammel, så er der stadig liv i hans fantastiske og stadigvæk myrekrybende og gåsehudsfremkaldende gode litteratur. Dette kan man ved selvsyn konstatere, når Det Danske Edgar Allan Poe Selskab indbyder til en gotisk aften i Christiansborgs kælderhvælvinger den 14. oktober under Kulturnatten. Besøg også Det Danske Edgar Allan Poe Selskabs Facebook-side.

Pressemeddelelsen lover, at:

Det bliver underholdende (og måske lidt uhyggeligt) at overvære de mange levendegørelser fra Poes univers. I slotslabyrinten spøger en række mindre scenarier og tableauer, hver med en kort lydbid (et citat, en lydeffekt, et filmklip eller en oplæsning), som publikum kan absorbere på kort tid, inden de går videre, men som tilsammen danner et harmonisk helhedsindtryk.

Det lyder lovende såvel som spændende!

Medlemmer af Det Danske Edgar Allan Poe Selskab vil personligt være til stede ved en lille udstilling, placeret ved udgangen, der belyser Poes liv og forfatterskab samt en del af den kultur, der er opstået pga. hans udødelige værker.

Edgar Allan Poe (Daguerreotype fra 1984)

Der vil være gratis adgang for alle med Kulturnat-badge.

Poe-arrangementet løber af stablen den 14. oktober klokken 18-24 i ruinerne under Christiansborg Slot. Christiansborg Slotsplads 3, 1218 København K.

Og så vil jeg lige – til dem, der endnu ikke kender den – linke til denne formidable oplæsning af “The Raven”, som selveste James Earl “Darth Vader” Jones står for!

Reklamer

“Dark Night of the Scarecrow” udgives på dvd & Blu-ray

Det vrimlede med maskerede monstre i slut 70’ernes og start 80’ernes horrorfilm. Den succes, der blev film som John Carpenters “Halloween” (1978) og Sean S. Cunninghams “Friday the 13th” til del, gik naturligvis ikke ubemærket forbi filmselskabernes og producenternes pengesensible næser.

Et hav af mere eller mindre kendte slasher-produktioner så i 80’erne dagens lys, og i dag hører film som George Mihalkas “My Bloody Valentine” (1981) og Joseph Zitos “The Prowler” (1981) til blandt genreklassikerne … og så er der den knap så kendte CBS-producerede tv-film “Dark Night of the Scarecrow” (1981) med blandt andet Charles Durning på rollelisten.

Det er mange år siden, at jeg sidst så filmen, men jeg husker den som ganske god. Nu udgiver VCI Entertaiment filmen på dvd og Blu-ray som en region 1/region A-udgivelse den 11. oktober.

VCI Entertainment skriver følgende om filmen:

When young Marylee Williams (Tonya Crowe) is found viciously mauled, all hell breaks loose in her small rural town. Officious postmaster Otis P. Hazelrigg (Charles Durning) leads a gang of bigots in pursuit of the suspect: her mentally challenged friend Bubba Ritter (Larry Drake). Finding him hiding inside a scarecrow, they exact brutal mob “justice”…only to discover a tragic mistake! Now a strange apparition stalks the land seeking each of them out, as the legend of the Scarecrow begins.

Kilde: VCI Entertainment

Ny “Ultimate Limited Edition Collectors”-boks med Jason

Det kan godt være, at ovenstående boks er blevet produceret i et begrænset oplag, men der er intet “ultimate” over boksen. Begrebet burde egentligt afskaffes, for noget er kun “ultimate”, indtil filmselskabet beslutter sig for igen at ville tjene penge på en populær franchise, og derfor vælger at sende en ny og endnu federe boks af sted til de hungrende fans

Nå, men hvorom alting er, så sender Paramount Pictures den 4. oktober en ny boks med “Friday the 13th”-filmene i handlen. Umiddelbart lader det til, at man har taget de allerede eksisterende single disc udgaver, samlet dem og proppet dem i en ny boks. Det fede ved boksen er, hvis man ellers er samler og bidt af en gal Jason, at man får en miniature-maske med i købet. Boksen indeholder også en 8-siders booklet og to stk. 3D-briller, der kan bruges sammen med “Friday the 13th: Part III”.

Boksen, der er en region 1-udgivelse, indeholder kun de første 8 film i serien … allerede her mister boksen lidt af sin “ultimate” glans!

Kilde: Planet Axel

I dag bød postkassen på en norsk slasher-trilogi … herligt!

Efter at have læst Rikke Schubarts to fine (og begejstrede!) blogindlæg om den norske slasher-trilogi “Fritt Vilt” (Norsk slasher-serie & Fritt vilt II – flænsende fed og endnu bedre end Fritt vilt) måtte jeg naturligvis selv have fat i filmene. Så jeg kiggede forbi CDON, der havde alle tre film til yderst favorable priser. Så de røg i kurven for et par dage siden, og i dag lå de i postkassen. Det skal blive fantastisk med lidt højfjelds- og final girl-gys … og så glæder jeg mig til for første gang at stifte bekendtskab med en norsk seriemorder. Og så er der naturligvis anmeldelser på vej af de tre film … så stay tuned!

Film i “Fritt vilt”-serien:

Trailers til de tre film:

Krokodillegys på Blu-ray: “Lake Placid 2” er udkommet

Jeg har kun set den første “Lake Placid” (Steve Miner, 1999), som jeg fandt stærkt underholdende, og nu kan man erhverve sig nummer to i serien på Blu-ray … krokodillegys i HD, lækkert!

Lake Placid 2” (David Flores, 2007), der er produceret til TV, udkom den 13. september fra 20th Century Fox som en Region A-udgivelse. Der er næppe den helt store chance for, at Fox herhjemme vælger at smide denne B-film af sted på Blu-ray … desværre!

Film i “Lake Placid”-serien:

Trailer til “Lake Placid 2”:

Hvis du finder en gammel telefon i din nye lejlighed … så hold dig fra den!

Mary – nyskilt og frisk på en ny start – finder en tudsegammel telefon, da hun flytter ind i sin nye lejlighed. Hun falder pladask for antikviteten, der får en hædersplads i hjemmet … men telefonen viser sig hurtigt at blive et alt andet end rart bekendtskab, da den pludselig begynder at ringe. En mystisk kvinde ved navn Rose – i starten venlig, senere alt andet end – påstår, at hun ringer fra fortiden … and then the terror begins!

Sådan lyder plotridset for Matthew Parkhills “The Caller” (2011), som blandt andet har Stephen “vampyren Bill” Moyer fra “True Blood” på rollelisten. Filmen udgives af Sony Pictures Home Entertainment den 4. oktober på region 1-dvd.

Kilde: DVD Active

“Evil Dead 2” med en seriøs røvfuld ekstramateriale

Lionsgate Home Entertainment har annonceret, at de den 15. november sender Sam Raimis “Evil Dead 2” (1987) ud på Blu-ray i en 25 års jubilæumsudgave … og sølvbrylluppet fejres med et sandt overflødighedshorn af ekstramateriale, der kan få mundvandet til at stå én ud af flaben! Filmen, der er en Region A-udgave, kan blandt andet bestilles hos Planet Axel til den yderst favorable pris af  blot 52 kroner. Det er jo ren foræring!

Udgivelsens ekstramateriale: 

  • “Swallowed Souls: The Making of Evil Dead II” (HD) – NEW 90-minute multi-chaptered feature-length documentary
  • Dead by Dawn – A Look At The Development And Twists Of Fate That Led To Evil Dead II’s
  • Creation With Bruce Campbell And Others!
  • The Chosen One – Star Bruce Campbell Looks Back On Challenges Of Returning To The Evil Dead
  • Universe While Actors Sarah Berry, Danny Hicks, Ted Raimi And Kassie Wesley Detail The
  • Horrors Of Their Roles In Evil Dead II
  • Madman Sam – Cast & Crew Reflect On Working With Legendary Director Sam Raimi Featuring
  • Rare And Candid Moments From Original On-Set Footage
  • Dead Effects – Special Make-Up Effects Creators Mark Shostrom, Greg Nicotero, Howard Berger,
  • Robert Kurtzman And Others Detail Their Graphic And Now-Famous Creations From The Film
  • Along With Never-Before-Seen Photos And Video Footage
  • Re-Animated – Animators Doug Beswick, Tom Sullivan, Rick Catizone And Other Members Of The
  • Visual Effects Crew Detail The Extensive Stop-Motion And Physical Effects Work Used In Creating
  • Many Of The Memorable Horrors Seen On Screen
  • Method to Madness – Cast & Crew Detail The Challenges Of The Film’s Production Design And
  • Photography And Some Of The Most Memorable Moments From The Exhausting Shoot Of The
  • Film
  • Rosebud – A Look At The Editing And Eventual Release Of The Film With Cast & Crew And How
  • It Has Evolved Into A Certified Cult Classic Over The Past Quarter-Century
  • “Road to Wadesboro: Revisiting the Shooting Location of Evil Dead II” featurette (HD) – NEW
  • “Cabin Fever” featurettes from the set of Evil Dead II by makeup effects artist Greg Nicotero – NEW
  • “Artifacts of the Dead” stills gallery – NEW
  • Audio commentary with writer/director Sam Raimi, actor Bruce Campbell, co-writer Scott Spiegel, and special makeup effects artist Greg Nicotero
  • “The Gore the Merrier” makeup and effects featurette
  • “Evil Dead II: Behind the Screams” making-of featurette
  • Theatrical Trailer (HD)
  • And More!

Kilde: DVD Active

I dag får “Fright Night”-remaket biografpremiere

I dag får Craig Gillespies remake af Tom Hollands “Fright Night” fra 1985 biografpremiere. På rollelisten finder man blandt andet Colin Farrell og Toni Collette, der spiller henholdsvis vampyren Jerry og nabo til vampyren Jerry.

Filmen har generelt fået fine ord med på vejen af anmelderne, og gode, gamle Roger Ebert går da heller ikke af vejen for at give den 3/4 stjerner i sin anmeldelse. Han konkluderer, at: As vampire movies go, “Fright Night” is a pretty good one. Dette siger måske mere om hans holdning til vampyrfilm generelt end til “Fright Night”-remaket?

Den originale poster er langt federe end den nye!

Filmen får (naturligvis, fristes man til at sige) premiere i 3D, hvilket muligvis kan fungere som et trækplaster for de helt unge. Personligt bliver det et Blu-ray/dvd-bekendtskab for mit vedkommende, når den til sin tid dukker op i handlen. I stedet vil jeg se den originale i aften, der pt. gnubber skuldre med remaket på IMDb, hvor de begge i skrivende stund får 6.9.

NB: Og så langer Politiken hele fire blodpumpende hjerter ud af seks over køddisken til “Fright Night” … KLIK.

Trailer til Craig Gillespies “Fright Night” (2011):

Trailer til Tom Hollands  “Fright Night” (1985):

Nikolaj Coster-Waldau får hovedrollen i den spansk/canadiske horrorfilm “Mama”

Jeg læste forleden en svensk artikel om HBO’s populære fantasty/adventure-serie “Game of Thrones” (2011-20??), der bygger på George R. R. Martins romanserie. I denne artikel bliver Nikolaj Coster-Waldau, der spiller Jaime Lannister i nævnte serie, omtalt som Hollywood-danskeren. Ikke som danskeren i Hollywood. Nej, han er nu officielt blevet slugt af den store, stygge filmindustri. Og ganske rigtigt, så nyder Coster-Waldau da også stor succes i ikke blot amerikanske, men også internationale produktioner.

Nå, hvorom alting er, så er Hollywood-danskeren netop blevet hyret til at spille hovedrollen i den Guillermo del Toro-producerede horrorfilm “Mama” (2012), der bliver instrueret af spanieren Andres Muschietti. Filmen, der begynder optagelser den 3. oktober i Toronto, bygger på Muschiettis egen kortfilm med samme titel fra 2008. Det er en film, der har været en del år undervejs, og Dread Central kunne da også allerede i 2009 annoncere Guillermo del Toros engagement i filmen: KLIK.

Se Andres Muschiettis kortfilm “Mamá” (2008)

Kilde: Politiken.dk

Dræberdukken Chucky som computerspil fra TikiGames

Imens vi venter på den uundgåelige genindspilning af Tom Hollands horrorklassiker “Child’s Play” fra 1988, kan man allerede begynde at glæde sig til, at TikiGames lancerer et computerspil med den dæmoniske dukke til efteråret. Dread Central skriver:

Utilizing an original storyline, players will have the opportunity to play as the killer doll and experience his exploits first-hand while extending his gory legacy. True to the nature of the films, Chucky will use his full repertoire of stealth and guile to dispatch victims in a multitude of distinctive methods. In the end it will be up to the player to decide how many (or few) people survive this stealth-action romp.

Det lyder jo ikke helt uinteressant, i hvert fald lyder det mere spændende end de sidste to film i serien, “Bride of Chucky” (1998) og “Seed of Chucky” (2004), der begge er ret tarvelige film. Og ja, jeg ved godt, at mange sikkert vil mene, at serien allerede begyndte at degenerere i 1990 med John Lafias “Child’s Play 2” … men både nummer 2 & 3 er i min optik seværdige.

Overblik over “Child’s Play”-serien:

Kilde: Dread Central

%d bloggers like this: