“The Prowler” … også en møggreb kan bruges, av!

Joseph Zitos slasher-klassiker “The Prowler” aka “Rosemary’s Killer” (1981) skiller sig positivt ud fra den ganske store mængde af slashers, der blev produceret i kølvandet på John Carpenters imponerende succes med “Halloween” (1978).

Handlingen er det så som så med, men Tom Savini serverer nogle ret (u)lækre gore-effekter, der stadig imponerer og skræmmer dagen i dag. Filmen tager sin begyndelse ved et afdansningsbal i 1945, hvor to unge elskende bliver befordret til det hinsides af en i militærdragt camoufleret person. De bliver simpelthen dobbeltspiddet af en møggreb. Et våben, der viser sig at være morderens foretrukne. Som en signatur efterlader han sig altid en enkelt, langstilket rose.

Efter dette første mord klippes der til 1980, hvor der igen – efter 35 år uden – bliver afholdt afdansningsbal. Dette er naturligvis tegn til, at lillebyen – og de kåde teenagere – vil blive hjemsøgt af … The Prowler.

Som jeg skrev tidligere, så er det så som så med handlingen, men underholdningsværdien er stor og fejler intet. Skuespillet er langt fra det værste, man kunne forvente at støde på i en film af denne type. Men – og det er jo primært derfor, at man ser denne slags film – mord, blod og splatter er der i rigelige, visuelle mængder. En genreklassiker fra de herlige 80’ere!

This slideshow requires JavaScript.

Reklamer

Posted on 4. oktober 2011, in Betragtninger om horror og uhygge, Maskemonstre & seriemordere, Psykopater & gale hoveder, Slasher & teen kill and tagged , , , , , . Bookmark the permalink. Skriv en kommentar.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this: