Minianmeldelse: “Mother of Tears” (2007)

Det skorter ikke på det makabre hos Argento.

Der laves alt for få film om hekse. Alt for få! Derfor havde jeg også, til trods for, at jeg ikke er den største fan af Dario Argentos horrorfilm, set frem til instruktørens sidste del i “Modertrilogien” – den sadistiske “Mother of Tears” (2007). Filmen slutter ringen, der blev begyndt med “Susperia” (1977) og som blev fulgt op med “Inferno” (1980).

Lad mig starte med filmens slutning: Den stinker! Ellers er der i filmen lige præcis den hekse-aura, som jeg elsker. Den kunststuderende Sarah Mandy (Asia Argento) er uforvarende med til at slippe en modbydelig heks løs, da hun bryder forseglingen på en ældgammel urne, der indeholder de jordiske rester af heksen, der kendes som The Mother of Tears. Pludselig hylles Rom i en tåge af kaos, voldelige hændelser, mord og selvmord efterhånden som alverdens hekse samles til sabbat i den italienske hovedstad.

Tortur og sex ... en giftig cocktail i "Mother of Tears"

Filmen har Argentos umiskendelige fingeraftryk, men den når dog hverken “Suspiria” eller “Inferno” til sokkeholderne. Især er den påtvungne engelske tale (som desværre kendetegner mange af Argentos film) et ikke ubetydeligt irritationsmoment. Så tal dog italiensk, når nu filmen foregår i Italien blandt italienere. Dens voldelige scener skriver sig fint ind i tidens trend, og Argento lever rent faktisk ganske bogstaveligt op til begrebet Torture porn. Men en særligt god film, ja det er “Mother of Tears” ikke!

Reklamer

Posted on 21. oktober 2011, in Hekse & troldkarle, Skrækanmeldelser: Film and tagged , , , . Bookmark the permalink. 4 kommentarer.

  1. Må indrømme at jeg var ret godt underholdt, selvom den indrømmet ikke var noget mesterværk. Jeg synes, den vinder ind på niveuaet af gore alene. Hold kæft, hvor er sadismen bare i højsædet, når folk bliver skilt ad på alle mulige måder. I like.

    • Jeg er som skrevet ikke den helt store Argento-fan, så måske jeg var en smule forudindtaget!?

      Og dog, for de to første film i Modertrilogien synes jeg godt om, hvor “MOT” var lidt af en flad oplevelse! Men, som du skriver, så er der skruet op for sadismen, og det er jo ikke ringe. Og så er film med hekse og troldkarle i øvrigt altid velkomne hos mig. Ser derfor også frem til den kommende Soul Media-udgivelse af “Warlock”!

      Og cool, at du har fundet frem til Gys, Gru & Gåsehud, Jonas! 🙂

      Robert

  2. Jeg er stor Argento-fan – og selvom MOT bestemt ikke er på niveau med de to andre film i trilogien – eller andre af hans tidligere film, var jeg nu ganske godt underholdt, so to speak. Herlig dommedagsstemning stemning og olm okkultisme samt et par farverige mord.

    Men det er sgu en noget ujævn sag og så er skuespillet ikke videre overbevisende – jep, de burde bare tale italiensk.

    Well, nu bliver det spændende at se, hvordan hans ‘3D-Dracula-film’ bliver… mine forventninger er ikke høje… desværre.

    • Ang. “Dracula 3D” – og hvad der taler for den – så er Rutger Hauer med! 😉

      Jeg har Argentos “Giallo” liggende, men jeg tør sgu næsten ikke give mig i kast med den! Så hellere – apropos Hauer – “Hobo With a Shotgun”. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: