Minianmeldelse: “Friday the 13th” (2009)

En vigtig regel i slasherfilm: Kig dig altid over skulderen i rette tid!

Der er løbet meget vand under broen, siden Sean S. Cunningham i 1980 gav liv til filmserien om Jason Voorhees, der gør livet yderst besværligt for liderlige teenagere ved Crystal Lake-søen. Med dette remake har den tyske Hollywood-instruktør Marcus Nispel injiceret genren med en ny, gigantisk bodybuilder-udgave af psykopaten med den let genkendelige ishockeymaske og den skarpslebne machete. Jason er født på ny, men hans dagsorden lyder stadig: dræb, dræb, dræb og … dræb!

En lignende monsterevolution sporer man også hos Rob Zombie, der i sin første genfortolkning af “Halloween” (2007) gjorde Myers til en solid og hærdebred kleppert. Og i “Halloween 2” (2009), er han blevet så gigantisk, at han snildt vælter biler ved ren og skær muskelkraft. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor stor han bliver i Patrick Lussiers “Halloween III“, der er sat til premiere i 2012.

Og nej, de kigger sig ALDRIG over skulderen i rette tid!

Men er bigger better? Nej, ikke ubetinget! Genren har for længst mistet sit lettere amatøragtige independent-look og er nu – på godt og ondt – blevet opslugt af den hollywoodske pengemølle. Marcus Nispels “Friday the 13th” (2009) er så finpudset, at man rent faktisk keder sig. Den forholder sig sterilt til genren og opbyder intet nyt, hvilket gør de betragtelige 105 minutter til lidt af en tour de force at overstå. For et nyt publikum vil den måske virke tiltrækkende. Dog når den ikke de(n) originale til sokkeholderne. Ej heller selvom Jason er blevet gjort monstrøst stor!

Reklamer

Posted on 25. oktober 2011, in Genindspilninger, Maskemonstre & seriemordere, Psykopater & gale hoveder, Skrækanmeldelser: Film, Slasher & teen kill and tagged , , , , . Bookmark the permalink. 2 kommentarer.

  1. Selvfølgelig er det noget helt, helt andet end den Sean Cunninghams klassiker og dens efterfølgere. Det rå look, som er så vigtigt for slashergenren, mangler ganske rigtigt – det gør først rigtigt ondt at blive stabbed, når kniven er rusten – men jeg synes dog alligevel at rebootet her fungerer på sin egen måde. Jeg var underholdt, og jeg tror da oven i købet jeg har genset filmen sidenhen.
    Desværre ser det ud til, det næste kapitel i denne neverending saga har lange udsigter.

  2. Jeg vil altid byde et nyt kapitel i sagaen om Jason velkommen … også selvom jeg ikke var så hooked på rebootet som du var! 😉

    Jeg synes, at det kunne have været gjort mere elegant. Især da Nispel varetog en rigtig flot geninspilning af “The Texas Chainsaw Massacre”.

    Det sidste, jeg har hørt om “Friday the 13th Part 2”, er, at manuskriptet er skrevet, men at det grundet finanskrisen (og et ejertvist mellem Paramount og Warner/New Line Cinema) pt. er skrinlagt. Producerne Andrew Form og Brad Fuller taler om efterfølgeren og problematikken her: KLIK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: