Monthly Archives: februar 2012

Matthijs van Heijningens “The Thing” på dvd og Blu-ray 13. marts

It's not human. Yet.

It's not human. Yet.

Den 13. marts udgiver Universal Pictures Matthijs van Heijningens remake-remake-prequel af Christian Nybys “The Thing From Another World” (1951) og John Carpenters “The Thing” (1982). Jeg har endnu ikke selv fået set filmen, der hos Rotten Tomatoes ligger i den rådne end af skalaen (56 friske tomater mod 98 rådne) … men ses, det skal den! “The Thing” (2011) udgives på både dvd og Blu-ray.

Trailer til “The Thing”

Reklamer

Horrorkortfilmen “Ansigtet” af Svend Ploug Johansen til Movie Battle

Ansigtet af Svend Ploug Johansen

Ansigtet af Svend Ploug Johansen

Movie Battle er en kortfilmsfestival i København, hvor instruktørerne hvert år “Battler” inden for en bestemt genre. Der uddeles priser for Bedste Film, Bedste Skuespiller samt en pris til publikumsfavoritten.

I år hedder battle-genren supernatural horror, læs mere her, og Svend Ploug Johansen har netop afleveret sin film – “Ansigtet” – til konkurrencen. Det er ikke meget plot-info, jeg har kunnet støve op, men ifølge filmens Facebook-side, så skulle den omhandle en ung kvindes møde med Døden. Der skrives, at:

Hun er ung, smuk og forelsket. Pludselig står en mørk skikkelse foran hende. Dagen er kommet, hvor Døden viser sit sande ansigt. Ansigtet er en gyserfilm med noget på hjerte.

Svend Ploug Johansen er blandt andet også instruktøren bag den prisvindende kortfilm “Skizo” fra 2008, der jo emmer af Hitchcock og “Psycho” …

Filmanmeldelse: “Final Destination 5” (2011)

We all share a common destination.

We all share a common destination.

Man løber ikke om hjørner med Døden. Man snyder ikke Døden. Sådan er det! Det har vi lært ved at se de første fire film i “Final Destination”-serien. Nu er den femte film netop udkommet på dvd og Blu-ray fra Warner Home Entertainment, og præmissen er den samme: Døden stikker man ikke af fra.

Final Destination 5” samler fint handsken op fra de fire forløbere i serien, der alle iscenesætter døden som makabre, yderst fantasifulde og virtuost udførte dominoeffekt-hændelser. Det femte kapitel i serien, der er instrueret af debutanten Steven Quale, mønstrer samme overdådige overflødighedshorn af mere eller mindre sandsynlige dødsscenarier … og så er der et tvist til sidst i filmen, en krølle på Dødens hale, som jeg ikke havde set komme.

En firmaudflugt forvandler sig til et veritabelt mareridt, da en bro kollapser og trækker et ikke uanseeligt antal mennesker med sig i døden. Men ikke alle, der opholder sig på broen, dør. Takket være Sam Lawton (Nicholas D’Agosto fra bl.a. NBC-serien “Heroes”) og det syn, han får kort forinden broen gir efter og splittes fra hinanden i et ragnarok af skrigende mennesker og skrigende metal, reddes en lille håndfuld, som ellers var blevet udvalgt til at dø. De snyder, i hvert fald i første omgang, Døden.

Nu gælder det om at holde fast!

Nu gælder det om at holde fast!

Herefter går det slag i slag, og hvis man har set de første fire film i serien, så er der intet nyt fra vestfronten i dette femte kapitel. Præmissen er den samme, hvilket dog ikke gør gyserherligheden mindre underholdende. Det er selve legen med døden, der holden skuden i vandet. De makabre og fantasifulde måder, som manuskriptforfatterne tager livet af karaktererne på, vidner om en forbrødring med en filmserie som for eksempel “Saw” (2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010), hvor der også arbejdes i at tage livet af mennesker på de mest modbydeligt spektakulære måder.

Og det er da netop også grunden til, at man ser denne slags film. Ikke for plottet, ikke for skuespillet og ikke for filmenes æstetiske dimensioner. Nej, man ser udelukkende filmene for at opleve, hvor idérigt og makabert, livet kan drænes fra en menneskekrop. Og det kan ske på tusindvis af modbydelige måder, nogle mere modbydelige end andre. Kunsten er så at overgå de øvrige film i modbydelighed og fantasirigdom, hvilket ikke er lige til.

Derfor virker denne femte film også som en reprise af den fjerde, der var en reprise af den tredje, som var en reprise af den anden, der igen var en reprise af den første. Men selvom denne slags horror har et gran af deja-vu over sig, så er man alligevel dødeligt godt underholdt i 92 minutter.

Tony Todd aka Candyman har en mindre rolle som spooky ligsynsmand.

Tony Todd aka Candyman har en mindre rolle som spooky ligsynsmand.

Der er dog to ting ved denne femte omgang ganske underholdende leg med Døden, jeg vil fremhæve som værende særligt interessant i forhold til de øvrige film i serien: Slutningen, som jeg ikke havde luret, og Tony “Candyman” Todds sporadiske optræden som alvidende ligsynsmand. Det er altid herligt, når en ikonisk genreskuespiller bliver hyldet i andre film.

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

“Jaws” udgives endelig på Blu-ray

Amity Island had everything. Clear skies. Gentle surf. Warm water. People flocked there every summer. It was the perfect feeding ground.

Amity Island had everything. Clear skies. Gentle surf. Warm water. People flocked there every summer. It was the perfect feeding ground.

Der findes film, man kan se igen og igen og igen. Film, som man aldrig bliver træt af. Film, som man investerer og geninvesterer i. Film, som man har stående i flere forskellige udgaver på hylden. Film, der betyder noget særligt for én. En sådan film er Steven Spielbergs helt igennem vidunderligt fortalte blockbuster “Jaws” (1975), der hører til blandt de bedste af sin slags, når man taler når dyr går amok-film. Det er en perle af en film. Alt i filmen er gennemført, og John Williams’ score giver krybende gåsehud. Det er en frydefuld gys, gru og gåsehuds-film, der fungerer på alle niveauer. Nu udgives hajklassikeren endelig og langt om længe på Blu-ray af Universal. Det sker den 14. august 2012, hvor filmen er sat til en Region A-udgivelse. Der er endnu ikke frigivet info omkring ekstramateriale.

Jeg skrev i øvrigt, da “Jaws” fyldte 30 i 2005, en kronik til Berlingske – “Freudiansk haj viser tænder” – som man kan læse her: KLIK.

Så er det igen blevet tid til (u)hygge med Bruce!

Og så er der jo det første “eye to eye”-møde mellem Bruce og Martin Brody, der spilles af salig Roy Scheider … FANTASTISK!!

%d bloggers like this: