Category Archives: Slasher & teen kill

Maskemonster-horror fra Another World Entertainment

Er du til maskemonstre? "Mask Maker" er ude på dvd fra AWE.

Another World Entertainment har netop udgivet en ny maskemonster-film, der rammer markedet i dag. “Mask Masker” (2010) er instrueret af Griff Furst, der er instruktøren bag når dyr går amok-filmene “Lake Placid 3” (2010) og “Swamp Shark” (2011).

Another World Entertainment skriver om filmen:

Jennifer og Evan stikker af fra storbyens larm og finder deres drømmehus i form af en gård langt ude på landet. På trods af de lokales advarsler flytter de ind og inviterer deres venner forbi, så de kan hjælpe med renoveringen. Men stedets mørke historie bliver pludselig til skrækindjagende virkelighed: en seriemorder iført en maske af sine ofres hud begynder en snigende og bloddryppende jagt på sine intetanende ofre…!

“Mask Maker” er en intens og stemningsfuld gyser, der har kultskuespillere som Michael Berryman (“The Hills Have Eyes”), Treat Williams (“Dead Heat”) og Terry Kiser (“Weekend med Bernie”) på rollelisten. Den kompromisløse stil er en hyldest til klassiske slasher-film som “Motorsavsmassakren”, “Fredag den 13.” og “Lejrbålet”.

Trailer til “Mask Maker”

Reklamer

Minianmeldelse: “Friday the 13th” (2009)

En vigtig regel i slasherfilm: Kig dig altid over skulderen i rette tid!

Der er løbet meget vand under broen, siden Sean S. Cunningham i 1980 gav liv til filmserien om Jason Voorhees, der gør livet yderst besværligt for liderlige teenagere ved Crystal Lake-søen. Med dette remake har den tyske Hollywood-instruktør Marcus Nispel injiceret genren med en ny, gigantisk bodybuilder-udgave af psykopaten med den let genkendelige ishockeymaske og den skarpslebne machete. Jason er født på ny, men hans dagsorden lyder stadig: dræb, dræb, dræb og … dræb!

En lignende monsterevolution sporer man også hos Rob Zombie, der i sin første genfortolkning af “Halloween” (2007) gjorde Myers til en solid og hærdebred kleppert. Og i “Halloween 2” (2009), er han blevet så gigantisk, at han snildt vælter biler ved ren og skær muskelkraft. Jeg tør slet ikke at tænke på, hvor stor han bliver i Patrick Lussiers “Halloween III“, der er sat til premiere i 2012.

Og nej, de kigger sig ALDRIG over skulderen i rette tid!

Men er bigger better? Nej, ikke ubetinget! Genren har for længst mistet sit lettere amatøragtige independent-look og er nu – på godt og ondt – blevet opslugt af den hollywoodske pengemølle. Marcus Nispels “Friday the 13th” (2009) er så finpudset, at man rent faktisk keder sig. Den forholder sig sterilt til genren og opbyder intet nyt, hvilket gør de betragtelige 105 minutter til lidt af en tour de force at overstå. For et nyt publikum vil den måske virke tiltrækkende. Dog når den ikke de(n) originale til sokkeholderne. Ej heller selvom Jason er blevet gjort monstrøst stor!

Wes Cravens “My Soul to Take” er ude på dvd & Blu-ray

Universal Pictures sendte den 18. oktober Wes Cravens middelmådige seriemorder-teenkiller-horror-flick “My Soul to Take” (2010) ud på Blu-ray og dvd. Her møder man The Riverton Ripper, der har set sig godt gal i skralden på syv uheldige teenagere. Hvorfor? Se filmen og få svaret, hvis du tør!

Klik på coveret for stor udgave!

Lidt mere Freddy i HD…

Mere Freddy i HD!

Og nu, hvor vi har fat i Freddy, så skal det naturligvis også nævnes, at der den 27. september udkom en dobbeltudgivelse på Blu-ray, der indeholder filmene “A Nightmare on Elm Street Part 2: Freddy’s Revenge” (Jack Sholder, 1985) og “A Nightmare on Elm Street 3: Dream Warriors” (Chuck Russell, 1987). Så hvis disse to er ens absolutte Freddy-favoritter, ja så kan man jo spare sig udgifterne til boksen!

Udgivelsens bagcover ... tryk for stor udgave!

Dobbeltudgivelsen kan blandt andet købes hos Planet Axel til den favorable pris af 90 kroner: KLIK.

Syv film med monsterikonet Freddy er ude i dvd-boks fra Warner Bros.

One, two, Freddy's coming for you. Three, four, better lock your door. Five, six, grab your crucifix. Seven, eight, gonna stay up late. Nine, ten, never sleep again.

Vi nærmer os med stormskridt den helt store horrordag: Halloween! Det betyder, at mange af de store distributører støver deres bagkataloger igennem for titler, der kan lanceres på ny på denne skrækkens dag. Det gør sig også gældende for Warner Brothers, der netop i dag har sendt en ny 8 disc-boks med syv “A Nightmare On Elm Street”-film i handlen. Det ærgrer mig, at de ikke samtidig sender filmene ud på Blu-ray herhjemme! Ikke mindst fordi, at Warner Bros. i England i går lancerede nedenstående … vi halter altid efter herhjemme, desværre!

Freddy i HD ... dét er sagen!

Den danske dvd-boks (og  den britiske Blu-ray-boks) indeholder følgende syv film:

Tobe Hooper-aften i Cinemateket på torsdag

Filmen, der er én af genrens absolut bedste...

Man skulle bo i Købehavn … i hvert fald på torsdag, hvor Cinemateket har en dobbeltforestilling med to Tobe Hooper-film, lækkert!

Først står den på én af filmhistoriens vigtigste film, nemlig horrorperlen “The Texas Chain Saw Massacre” (1974) med den motorsavskyndige Leatherface, der altid er frisk på lidt lækkert menneskekød! Herefter vises Hoopers debutfilm “Eggshells” (1969), der er blevet finpudset efter alle kunstens regler. Filmen, der mentes at være gået tabt, blev sidste år genopdaget. Nu kan publikum se frem til at opleve en nyrestaureret HD-kopi af filmen … fantastisk!

Og her er filmens to hovedpersoner: Saven og dens ejer, Mr. Leatherface!

Cinemateket skriver om “Eggshells”:

De færreste har set Tobe Hoopers instruktør-debut ‘Eggshells’ – en ‘trippet’ film, der blander LSD, hippiebevægelsen, horror- og science fiction-elementer – kort sagt, alle de tidstypiske træk og flippede påfund, der hører til en Psych-Out-film anno 1969. Filmen ansås i mange år for at være gået tabt, men blev på mirakuløs vist genopdaget sidste år. Nu kan vi endelig vise filmen for publikum i en flot restaureret HD-kopi.

Info ang. arrangementet:

“Motorsavsmassakren” og “Eggshells” 20. oktober kl. 19:30
Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Billetbestilling , 3374 3412

Læs mere her: Tobe Hooper-aften: “Saven” og “Ægget”-redux!

Et par hurtige ord om Carpenters “Halloween”

Den mest ikoniske introskærm til den mest ikoniske Halloween-film

John Carpenters “Halloween” fra 1978 tøver jeg ikke med at kalde et mesterværk. Der er tale om et perfekt orkestreret stykke horror, der fungerer på alle niveauer. Det er filmen, der for alvor satte gang i den subgenre – slashergenren – der i de sene 70’ere og tidlige 80’ere gik som en løbeild gennem den amerikanske filmindustri.

Carpenters independentfilm betød, at maskerede monstre som den ishockeymaskebærende Jason Voorhees i Sean S. Cunninghams “Friday the 13th” fra 1980 og den til ukendelighed forbrændte Freddy Krueger i Wes Cravens “A New Nightmare on Elm Street” fra 1984 blev født. Senere (i den postmoderne slasherbølge) dukker der nye maskemordere op som f.eks. Ghostface i Wes Cravens “Scream” fra 1996 og The Fisherman i Jim Gillespies “I Know What You Did Last Summer” fra 1997. Film, der alle står i gæld til “Halloween”.

Vend dig om, Laurie ... ellers tager bøhmanden dig!

Jamie Lee Curtis (80’ernes ultimative scream queen) er datter af Tony Curtis og Janet Leigh. Sidstnævnte gav den som scream queen i 60’erne, da hun i rollen som Marion Crane dolkes til døde af Norman Bates i Alfred Hitchcocks mesterværk “Psycho” fra 1960. En film, der hyldes flere steder i “Halloween”. Jamie Lee Curtis fortsatte sin horrorkarriere i film som John Carpenters “The Fog” (1980), Roger Spottiswoodes “Terror Train” (1980), Paul Lynch’ “Prom Night” (1980) og Rick Rosenthals “Halloween II” (1981), der fungerer som en direkte fortsættelse af begivenhederne i den første film. Curtis havde seriøst travlt i 1980!

“Halloween” er egentligt ikke specielt logisk, den er fyldt med plothuller, men fungerer som et suverænt stykke horrorkunst. Der er – sammenlignet med mange af de film, der kom i kølvandet på “Halloween” – forbløffende lidt visuel vold og stort set intet blod. Mange kritikere fandt dog filmen smagløs og uintelligent, da den havde premiere i 1978. Men Roger Ebert hørte til blandt de få, der kunne se storheden i filmen, og at den havde blivende værdi. Han gav den flotte 4 ud af 4 stjerner!

Michael “The Shape” Meyers er et perfekt billede på den omnipotente ondskab. Ondskaben er et konstant element i vore samfund, og ligegyldigt hvad vi gør, så vil den altid være til stede. Dette symboliseres via den udødelighed, der knytter sig til Michael.

a

Jamie Lee Curtis ... 80'ernes ukronede scream queen.

Musikken er simpel, men ufatteligt nervepirrende. Den fungerer som et bølgende lydbillede, der under hele filmen holder seeren i ave. Fotograferingen (med POV-shots) er intelligent, om end netop dette var et element ved filmen, der blev kritiseret – for man kunne da ikke tillade, at seeren skulle identificere sig med morderen!

“Halloween” er en film, der skal ses mindst én gang om året – og helst den 31. oktober…

En psykopat er på fri fod i “Terror Train”

The Boys & Girls of Sigma Phi. Some Will Live, Some Will Die.

Så fik jeg genset terrortoget med Jamie Lee Curtis, som jeg altid har prist som værende en af de bedre, ikke bedste, film inden for (sub)genren. Nedenstående indeholder i øvrigt spoilers, så er I advaret!!

I Roger Spottiswoodes canadiske slasher “Terror Train” (1980) har en gruppe ucharmerende medicinstuderende udset sig den godtroende nørd Kenny Hampson (Derek McKinnon) til at være ufrivillig hovedaktør i en ondskabsfuld spøg. Kenny forledes i filmens prolog til at tro, at han skal have sex med den smukke Alana Maxwell (Jamie Lee Curtis) – sådan forholder det sig dog langtfra!

Sagen er den, at spøgefuglene har formået at fremskaffe liget af en kvinde, og skjult bag et gardin sidder Alana som en sensuel og forførende sirene, der skal lokke Kenny op i sengen til liget. Alt imens den uvidende Kenny forbereder sig på at skulle miste sin mødom til den populære Alana, venter iscenesætterne af spøgen bag soveværelsesdøren parate til at springe frem og overraske den ydmygede og afklædte yngling in flagrante delicto med den døde kvinde. Spøgen slår fejl, og det hele ender i katastrofe: Kenny går i panik og bliver så traumatiseret af mødet med den døde kvinde, at han indlægges på et mentalhospital.

Stakkels Alana med dårlig samvittighed ... et karaktertræk, der er med til at redde hende.

Herefter bringer et flashforward os tre år frem i tiden, hvor en maskeret morder (på et tog fyldt med festende og udklædte afgangsstuderende) slagter de selvsamme medicinstuderende, der udsatte Kenny for nekrofilspøgen tre år tidligere. Én efter én bliver de ofre for en morder, der med slet skjulte referencer til filmhistorien maskerer sig som Groucho Marx og The Creature From the Black Lagoon.

En maskemorder søger den genreobligatoriske hævn.

Det er en genrekonvention, at det må være den forulempede Kenny, der gemmer sig bag maskerne. Blandt andre filmforskeren Vera Dika påpeger i bogen “Games of Terror”, at strukturen i slashergenren ofte (ikke altid) centrerer sig omkring et hævnmotiv.

Og ja, i “Terror Train” er morderen ganske rigtigt Kenny, der er ude på hævntogt for den ydmygelse, der traumatiserede ham. Maskeringen af morderen er interessant, da den i “Terror Train” optræder på flere niveauer. Ikke blot skifter Kenny kostume og maske for hvert mord, han begår – hvilket gør det svært for seeren at identificere (at deducere sig frem til) morderen – han har også under hele filmen optrådt som kvindelig assistent for en tryllekunstner, hvilket først afsløres i filmens afsluttende scene, hvor Alana Maxwell konfronterer og demaskerer denne og dermed afslører Kenny.

Ja, det er David Copperfield, der spiller tryllekunstneren.

Denne type maskering/transformering (udklædningen som kvinde) forbinder filmen med for eksempel Alfred Hitchcocks “Psycho” (1960), Brian De Palmas “Dressed to Kill” (1980) og Jonathan Demmes “The Silence of the Lambs” (1991), hvor man kan plædere for et transvestit-tema.

Instruktøren af “Terror Train” (Roger Spottiswoode) fik da også at vide, at han skulle forsøge at genskabe “Psycho” … bare på et tog med teenagere, hvilket man kan læse mere om i Adam Rockoffs anbefalelsesværdige gennemgang af slashergenren i bogen “Going to Pieces: The Rise and Fall of the Slasher Film, 1978-1986”.

I “Terror Train” indtræder Jamie Lee Curtis i øvrigt i den for hende typiske rolle som The Final Girl. Begrebet blev defineret af Carol J. Clover i hendes bog “Men, Women, and Chainsaws: Gender in the Modern Horror Film”. Begrebet dækker over den pige/kvinde, der til sidst i en horrorfilm konfronterer og besejrer monsteret/psykopaten. Clover mener, at der i løbet af filmen sker et identitetsskift, hvor seeren først deler perspektiv med monsteret/psykopaten for efterfølgende at foretage et skift til The Final Girl.

Tre suveræne bøger om slashergenren og dens monstre.

Til denne type rolle knytter der sig en række specifikke krav, der skal (hvis man vil overleve) efterleves. Dette konservative regelsæt dikterer blandt andet, at man skal holde sig fra narkotika, man må ikke ryge, drikke alkohol eller have sex. Hvis disse regler overholdes, er der en god chance for, at man vil overleve mødet med maskemorderen. Interessant er det da også, at Jamie Lee Curtis-karakteren Alana Maxwell drikker cola og spiser peanuts, imens de øvrige festende forlyster sig med champagne og pot.

At hun iscenesættes som et dydsmønster gøres eksplicit klart, da hun til en rygende person siger, at: “It’ll give you cancer”. Alanas kæreste har altså ret, da han lettere irriteret konstaterer, at hun “(…) always has to be little miss perfect”. Hun lever i sandhed op til sit navn, hvis man staver det bagfra … hun ér anal!

Ja, Alana ér blodig ... men hun overlever uhyrlighederne på terrortoget.

“Terror Train” er en fortrinlig retroslasher med miss scream queen numero uno! Det er en film, der er spækket med en fed 80’er-stemning og masser af slasher-nostalgi. En must see-film, hvis man er fan af genren!

Anmeldelsen er også bragt hos F&K :: Fiktion & Kultur … KLIK

“The Prowler” … også en møggreb kan bruges, av!

Joseph Zitos slasher-klassiker “The Prowler” aka “Rosemary’s Killer” (1981) skiller sig positivt ud fra den ganske store mængde af slashers, der blev produceret i kølvandet på John Carpenters imponerende succes med “Halloween” (1978).

Handlingen er det så som så med, men Tom Savini serverer nogle ret (u)lækre gore-effekter, der stadig imponerer og skræmmer dagen i dag. Filmen tager sin begyndelse ved et afdansningsbal i 1945, hvor to unge elskende bliver befordret til det hinsides af en i militærdragt camoufleret person. De bliver simpelthen dobbeltspiddet af en møggreb. Et våben, der viser sig at være morderens foretrukne. Som en signatur efterlader han sig altid en enkelt, langstilket rose.

Efter dette første mord klippes der til 1980, hvor der igen – efter 35 år uden – bliver afholdt afdansningsbal. Dette er naturligvis tegn til, at lillebyen – og de kåde teenagere – vil blive hjemsøgt af … The Prowler.

Som jeg skrev tidligere, så er det så som så med handlingen, men underholdningsværdien er stor og fejler intet. Skuespillet er langt fra det værste, man kunne forvente at støde på i en film af denne type. Men – og det er jo primært derfor, at man ser denne slags film – mord, blod og splatter er der i rigelige, visuelle mængder. En genreklassiker fra de herlige 80’ere!

This slideshow requires JavaScript.

Tobe Hoopers “The Funhouse” på Blu-ray fra Arrow Video

Selvom Tobe Hooper primært er kendt for “The Texas Chain Saw Massacre” fra 1974 og “Poltergeist” fra 1982 (filmen med det umiskendelige Steven Spielberg-fingeraftryk), så har han også en række fine og mindre kendte genreklassikere på sit instruktør-cv. Her blandt andet “The Funhouse” aka “Rædselshuset” fra 1981, hvor teenagere med sadistisk fryd af en stjernepsykopat bliver dræbt på yderst opfindsomme faconer. Altså helt i tråd med 80’ernes slasher-fascination.

Filmen er netop blevet udgivet på Blu-ray af britiske Arrow Video i en regionsfri udgave, der er spækket til randen med lækkert ekstramateriale. Så der er ingen tvivl om, at min egen, når talen falder på ekstramateriale, dybt kedelige region 1-udgave fra Universal Pictures snart må se sig degraderet fra pladsen på hylden.

Universals amerikanske dvd-udgave og den danske fra On Air

Udgivelsen, der som skrevet er regionsfri, indeholder følgende ekstramateriale:

  • Brand new transfer of the film in glorious High Definition (1080p)
  • 4 panel reversible sleeve options with original and newly commissioned artwork
  • Double-sided fold-out artwork poster
  • Collector’s booklet featuring brand new writing on the film by critic and author Kim Newman.
  • Audio commentary with The Funhouse S/FX wizard Craig Reardon and Jeffrey Reddick (creator of The Final Destination series)
  • Audio commentary with producer Derek Power and genre scholar Howard S. Berger
  • Audio commentary with Justin Kerswell, author of ‘Teenage Wasteland’ and host of the slasher cinema website Hysteria Lives, and author Calum Waddell
  • Carnage at the Carnival: Tobe Hooper Remembers ‘The Funhouse’
  • Miles of Mayhem: Acting in Tobe’s Funhouse with star Miles Chapin
  • A Trilogy of Terror: The Make-up Madness of Craig Reardon, the S/FX wizard recollects his collaborations with Tobe Hooper; ‘Eaten Alive’, ‘Poltergeist’ and ‘The Funhouse’
  • Master Class of Horror: Mick Garris, the director of Sleepwalkers and The Shining reflects on the crimson-covered career of his longtime colleague Tobe Hooper
  • Live Q&A with Tobe Hooper from San Francisco
  • Never before seen behind the scenes photographs from the collection of Craig Reardon
  • Trailer

“The Funhouse” er i øvrigt netop blevet taget under kyndig behandling af folkene hos DVDBeaver. Her kan man selv nærstudere resultatet af HD-opgraderingen og (naturligvis!) læse om filmen: KLIK.

Trailer til “The Funhouse” (1981):

Kilde: Arrow Video

%d bloggers like this: