Category Archives: Tv-serier i skrækkens tegn

AMC har offentliggjort plakaten til anden sæson af “The Walking Dead”

TV-kanalen AMC har i dag offentliggjort den officielle (og meget stemningsfulde) plakat til anden sæson af deres populære zombieserie “The Walking Dead” (2010-20??), der får amerikansk tv-premiere den 16. oktober med et 90 minutter langt afsnit. Plakaten, der er stilmæssigt i tråd med sæson 1-plakaten, skildrer Rick Grimes (Andrew Lincoln), der med trukket pistol løber mod en nærliggende gård. Første sæson tog mig med storm, så jeg glæder mig til endnu en omgang med stavrende kadavere!

Kilde: AMC

Reklamer

Varulve og andre monstre i NBC’s kommende tv-serie “Grimm”

Den 21. oktober – meget passende lige op til Halloween – lancerer NBC deres nye fantasy/horror/drama/crime-serie “Grimm” på amerikansk tv.

“Grimm” er skabt af David Greenwalt, der også har arbejdet på sådanne serier som “Angel” (1999-2004), “Buffy the Vampire Slayer” (1997-2003) og “The X-Files” (1993-2003) … så han kender sine overnaturlige væsner!

Serien, der foregår i nutidens Portland i Oregon, er en tvistet udgave af brødrene Grimms eventyr, hvor en politibetjent finder ud af, at han er i slægt med en jægergruppe, der går under navnet The Grimms. Denne gruppe har til formål at beskytte menneskeheden mod monstre og andre overnaturlige væsner … ikke mindst varulve! Det er klart en serie, jeg ser frem til.

Her er traileren:

Nyt fra zombieverdenen: “The Walking Dead: Sæson 1″ på Blu-ray

Den 17. maj står i zombiernes tegn, når SF-Film udgiver første sæson af Frank Darabonts anmelderroste zombieserie “The Walking Dead” (2010- ….) på dvd og Blu-ray. Serien produceres af AMC og bygger på Robert Kirkmans (forfatter) samt Tony Moore og Charlie Adlards (tegnerere) zombietegneserie. En tegneserie, som jeg stadig har til gode at stifte bekendtskab med. Jeg glæder mig til frådende og menneskegnaskende zombier og stavrende kadavre i HD. Det bliver helt igennem fantastisk! Tryk på coverbilledet for stor udgave.

Læs om zombier hos Skræk & Rædsel samt  hos ZombieLiv.

%d bloggers like this: