Blogarkiv

Harske ord fra Roger Ebert til “Paranormal Activity 3”

Så er anmeldelserne begyndt at dukke op!

Der er måske en grund til, at Paramount valgte ikke at lave anmelderscreenings på “Paranormal Activity 3” (2011) … det er i hvert fald tanken man får, når man læser Roger Eberts ord om filmen. Han afslutter sig anmeldelse med følgende kulinariske sammenligning:

Let’ say you like popcoren during a movie. “Parnormal Activity 3” is like eating the cardboard box. Læs anmeldelsen her: KLIK

Dog skal det også nævnes, at filmen hos Rotten Tomatoes pt. ligger i den friske ende af skalaen med 83% positive anmeldelser. Det skal blive spændende at læse, hvad de danske dagbladsanmeldere har at sige om filmen!

Reklamer

Et par hurtige ord om Carpenters “Halloween”

Den mest ikoniske introskærm til den mest ikoniske Halloween-film

John Carpenters “Halloween” fra 1978 tøver jeg ikke med at kalde et mesterværk. Der er tale om et perfekt orkestreret stykke horror, der fungerer på alle niveauer. Det er filmen, der for alvor satte gang i den subgenre – slashergenren – der i de sene 70’ere og tidlige 80’ere gik som en løbeild gennem den amerikanske filmindustri.

Carpenters independentfilm betød, at maskerede monstre som den ishockeymaskebærende Jason Voorhees i Sean S. Cunninghams “Friday the 13th” fra 1980 og den til ukendelighed forbrændte Freddy Krueger i Wes Cravens “A New Nightmare on Elm Street” fra 1984 blev født. Senere (i den postmoderne slasherbølge) dukker der nye maskemordere op som f.eks. Ghostface i Wes Cravens “Scream” fra 1996 og The Fisherman i Jim Gillespies “I Know What You Did Last Summer” fra 1997. Film, der alle står i gæld til “Halloween”.

Vend dig om, Laurie ... ellers tager bøhmanden dig!

Jamie Lee Curtis (80’ernes ultimative scream queen) er datter af Tony Curtis og Janet Leigh. Sidstnævnte gav den som scream queen i 60’erne, da hun i rollen som Marion Crane dolkes til døde af Norman Bates i Alfred Hitchcocks mesterværk “Psycho” fra 1960. En film, der hyldes flere steder i “Halloween”. Jamie Lee Curtis fortsatte sin horrorkarriere i film som John Carpenters “The Fog” (1980), Roger Spottiswoodes “Terror Train” (1980), Paul Lynch’ “Prom Night” (1980) og Rick Rosenthals “Halloween II” (1981), der fungerer som en direkte fortsættelse af begivenhederne i den første film. Curtis havde seriøst travlt i 1980!

“Halloween” er egentligt ikke specielt logisk, den er fyldt med plothuller, men fungerer som et suverænt stykke horrorkunst. Der er – sammenlignet med mange af de film, der kom i kølvandet på “Halloween” – forbløffende lidt visuel vold og stort set intet blod. Mange kritikere fandt dog filmen smagløs og uintelligent, da den havde premiere i 1978. Men Roger Ebert hørte til blandt de få, der kunne se storheden i filmen, og at den havde blivende værdi. Han gav den flotte 4 ud af 4 stjerner!

Michael “The Shape” Meyers er et perfekt billede på den omnipotente ondskab. Ondskaben er et konstant element i vore samfund, og ligegyldigt hvad vi gør, så vil den altid være til stede. Dette symboliseres via den udødelighed, der knytter sig til Michael.

a

Jamie Lee Curtis ... 80'ernes ukronede scream queen.

Musikken er simpel, men ufatteligt nervepirrende. Den fungerer som et bølgende lydbillede, der under hele filmen holder seeren i ave. Fotograferingen (med POV-shots) er intelligent, om end netop dette var et element ved filmen, der blev kritiseret – for man kunne da ikke tillade, at seeren skulle identificere sig med morderen!

“Halloween” er en film, der skal ses mindst én gang om året – og helst den 31. oktober…

“Alien”-betragtninger … et mesterværk og en favorit!

In space no one can hear you scream!

I går fik jeg, efter først at have læst lidt om Ridley Scotts kommende og med spænding ventede “Prometheus”-projekt, samt Roger Eberts fine essay omhandlende den første “Alien”-film, lyst til netop at gense det mørke science fiction-mesterværk … samt skrive et par ord om filmen, der er blandt mine absolutte favoritter.

Alien” – Ridley Scotts indiskutable mesterværk fra 1979 – hører ikke blot til blandt science fiction-genrens mest stemningsmættede film. Det er også en vaskeægte monsterfilm!

Roger Ebert skriver om "Alien" og mange andre betydningsfulde film i "The Great Movies"-serien.

Roger Ebert indleder sit essay om “Alien” – der findes i bogen “The Great Movies II” – med at påpege et slægtskab mellem Ridley Scotts mørke rumgyser og sådanne film som Spielbergs “Jaws”, Carpenters “Halloween” og Nyby/Hawks’ “The Thing”. En observering, der sidder lige i skabet – for “Alien” er en monsterfilm, hvor ting i mørket kan slå dig ihjel hurtigere end du kan sige “Av!”.

At its most fundamental level Alien is a movie about things that can jump out of the dark and kill you. It shares a kinship with the shark in Jaws, Michael Myers in Halloween, and assorted spiders, snakes, tarantulas, and stalkers. Its most obvious influence is Howard Hawks’ The Thing (1951), which was also about the members of a team in an isolated outpost who discover a long-dormant alien, bring it inside, and are picked off one by one as it haunts the corridors. Look at that movie, and you see Alien in embryo.

Der findes scener, der brænder sig uafhjælpeligt fast på nethinden i denne film. Én af disse – for der er rigtig mange – finder sted på Nostromo efter det første rekognosceringstogt til en fremmed planet, hvorfra et nødråbssignal udspringer.

Kane – spillet smukt neurotisk af John Hurt – ender i en uheldig situation: En fremmed organisme invaderer hans krop. Han penetreres og befrugtes gennem halsen, og da parasitten har forladt hans ansigt, og man tror alt igen er som det skal være, skrues der for alvor op for uhyggen.

Et af filmhistoriens mest ikoniske filmmonstre fødes af John Hurt aka Kane.

Scenen beskrives bl.a. af filmteoretikeren James F. Iaccino i dennes analyse, der findes i bogen “Psychological Reflections on Cinematic Terror: Jungian Archetypes in Horror Films”:

Ripley’s [Sigourney Weaver] worst nightmare becomes true when the alien bursts out of Kane’s stomach and goes on a bloodthirsty rampage, preying on the Nostromo crew members one by one.

Det er i øvrigt interessant at bemærke, at Roger Ebert og James F. Iaccino deler synspunkt. Iaccino skriver – som Ebert – at:

The way that the creature singles out each victim and stalks him and  her is reminiscent of Michael’s actions in Halloween. Both monsters manage to liquidate as many humans as possible, saving a lone female for the final kill.

Der er i sandhed her en sammenfaldende struktur, men heldigvis er både Ripley i “Alien” og Laurie Strode i “Halloween” ægte amazoner.

Scenen – jeg har fundet frem – er netop Kanes endeligt. Det er scenen, hvor det udklækkede bæst på blodig vis vælger at gøre sin entré via Kanes bryst. En exceptionel scene, der svinger fra en rolig samtale omkring middagsbordet til at blive starten på et tumultagtigt mareridt, hvor én efter én må lade livet. Hvem sagde, at mænd ikke kan føde? Av!

Nyd H.R. Gigers peniskreation i den helt suveræne “chestburster-scene” her:

I dag får “Fright Night”-remaket biografpremiere

I dag får Craig Gillespies remake af Tom Hollands “Fright Night” fra 1985 biografpremiere. På rollelisten finder man blandt andet Colin Farrell og Toni Collette, der spiller henholdsvis vampyren Jerry og nabo til vampyren Jerry.

Filmen har generelt fået fine ord med på vejen af anmelderne, og gode, gamle Roger Ebert går da heller ikke af vejen for at give den 3/4 stjerner i sin anmeldelse. Han konkluderer, at: As vampire movies go, “Fright Night” is a pretty good one. Dette siger måske mere om hans holdning til vampyrfilm generelt end til “Fright Night”-remaket?

Den originale poster er langt federe end den nye!

Filmen får (naturligvis, fristes man til at sige) premiere i 3D, hvilket muligvis kan fungere som et trækplaster for de helt unge. Personligt bliver det et Blu-ray/dvd-bekendtskab for mit vedkommende, når den til sin tid dukker op i handlen. I stedet vil jeg se den originale i aften, der pt. gnubber skuldre med remaket på IMDb, hvor de begge i skrivende stund får 6.9.

NB: Og så langer Politiken hele fire blodpumpende hjerter ud af seks over køddisken til “Fright Night” … KLIK.

Trailer til Craig Gillespies “Fright Night” (2011):

Trailer til Tom Hollands  “Fright Night” (1985):

“I Spit On Your Grave”-remaket er i dag blevet udgivet på dvd & Blu-ray

Da Meir Zarchis “I Spit on Your Grave” aka “Day of the Woman” havde premiere i 1978, blev den ikke modtaget med åbne arme. Betonfeministerne var ude med riven, og det var filmkritikeren Roger Ebert også, der skrev følgende om filmen:

A vile bag of garbage named “I Spit on Your Grave” is playing in Chicago theaters this week. It is a movie so sick, reprehensible and contemptible that I can hardly believe it’s playing in respectable theaters, such as Plitt’s United Artists. But it is. Attending it was one of the most depressing experiences of, my life. Læs resten af anmeldelsen her: KLIK

Ebert tildelte filmen 0 stjerner! Sidenhen er filmen blevet lidt af en kultklassiker, og sådanne genindspiller man jo! Så sidste år havde Steven R. Monroes remake premiere, og den var Ebert heller ikke glad for. Igen blev der delt 0 stjerner ud, og Ebert indledte sin anmeldelse med følgende:

This despicable remake of the despicable 1978 film “I Spit on Your Grave” adds yet another offense: a phony moral equivalency. Læs resten af anmeldelsen her: KLIK

Hvorom alting er, så er genindspilningen netop i dag blevet udgivet herhjemme på dvd & Blu-ray fra Atlantic Film. Så må man se, om man er enig eller uenig med Ebert! Og hvad skal hun dog bruge den hækkesaks til? … uhhhhh!

%d bloggers like this: